3 lærere til skoleåret 2021/22

Vi har pt tre ledige lærerstillinger: en fastansat musiklærer, et barselsvikariat samt et årsvikariat.
Alle stillingerne er med start 1. august 2021. Vikariaterne slutter d. 30. juni 2022.

Generelt for alle stillinger søger vi engagerede lærere, som har masser af gå-på-mod og lyst til at arbejde med unge mennesker. Vi lægger vægt på færdigheder, fællesskab og en bred faglighed. Det er vigtigt for os, at vores nye kollegaer har interesse for og lyst til at indgå i efterskolelivets mange facetter, og kan se sig selv i en afvekslende hverdag, der udover undervisning også byder på tilsynsvagter og nattevagter.

Fast lærerstilling
Vi søger en musiklærer, som brænder for musik, fællesskab og efterskoleliv. På musiklinjen vil du møde en bred skare af elever, som du får lov til at forme musikalsk ift. instrumentkendskab, teoretisk og historisk baggrund samt musikken som virkemiddel i vores dagligdag. Der udbydes også soloundervisning for linjens elever samt musikvalgfag for alle skolens elever.

Foruden selve musikundervisningen skal du også akkompagnere til fællessang til vores interne samlinger og åbne arrangementer. Vi forventer, at du kan begå dig på flere instrumenter og har teknisk kunnen ift. indspilninger og sceneteknik.

Udover musik skal du kunne undervise i enten matematik eller tysk. Stillingen kan både være deltid eller fuldtid alt efter, hvad du kan bidrage med ift. fag og valgfag.

2 lærervikariater
Vi søger to lærere til hhv. et barselsvikariat med fokus på dansk og musik samt et årsvikariat med fokus på fagene dansk og idræt. Derudover er det en fordel, hvis du kan undervise i matematik, tysk, engelsk samt i kreative valgfag. Stillingerne kan evt. være deltidsstillinger afhængig af kompetencer.

Om Hardsyssel Efterskole
Hardsyssel Efterskole er en efterskole i udvikling med et ambitiøst og engageret lærerteam på 14-15 lærere. Vi har plads til 120 elever, fordelt på 8., 9. og 10. klasse. Vores profil er en boglig skole med IT-baseret undervisning og en stor bredde i form af fem forskellige linjer, Sport, Musik, Outdoor, E-sport og Film og over 30 valgfag.

Vores værdigrundlag er baseret på vores baggrund i FDF og den danske folkekirke, som du skal kunne se dig selv i. Vi vægter relationsarbejdet højt og møder eleverne med en anerkendende tilgang.

Ansøgning og yderligere oplysninger
Det er muligt at besøge skolen virtuelt mandag d. 12. april kl. 16 - 17.00
(tilmelding til kontoret@hardsyssel.dk

Ansøgningsfrist er søndag d. 25. april 2021 kl. 20.00. Ansøgning sendes til forstander@hardsyssel.dk i en samlet PDF. Oplys i ansøgningen, hvilke(n) stilling(er), du søger. Ansættelse sker i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Mulighed for tjenestebolig.

Samtaler afholdes 28. og 29. april 2021. Nærmere oplysninger fås hos efterskoleforstander Jonas Hejsel (9685 9000 – ml. kl. 12.45 – 13.30).