Aarhus Billed- og Medieskole søger underviser
Ønsker du at inspirere og styrke børn og unges fordybelse og arbejde med kunstneriske udtryk? Så er det måske dig, der skal være en del af Aarhus Billed- og Medieskole. Vi søger en fagligt velfunderet og pædagogisk kompetent underviser til grundhold i billedkunst – som er sæsonlange fritidsforløb placeret decentralt på skoler i kommunen, valgfaget Art Attack med mere.
Aarhus Billed- og Medieskole er byens kunstskole for børn og unge som fordyber sig i visuelle og litterære udtryksformer. Skolen tilbyder undervisning og projekter for børn og unge fra 6-25 år i kunstneriske udtryk som tegning, skulptur, kortfilm, animation, kreativ skrivning mm. Vi har et treårigt Billedkunstnerisk Grundkursus (BGK) for 16-25-årige, og et mobilt værksted ‘Kunstcamperen’. Vores undervisning foregår både i Aarhus Billed- og Medieskole og på en række skoler i Aarhus Kommune.
Vi søger en person til at varetage undervisning i samt planlægning af
- Billedkunst grundhold: fritidsforløb for 2.-6. klasse to eftermiddage ugentligt i henholdsvis Mårslet og Skødstrup
- Kunstneriske workshops for modtageklasser
- Bydækkende valgfag Art Attack (samarbejde med UngiAarhus), samt andre projekter og tiltag
Vi forventer at
- Du har en kunstnerisk uddannelsesbaggrund eller lignende forudsætninger
- Du har lyst til og gerne erfaring med at undervise børn og unge
- Du har en stærk faglighed indenfor tegning, illustration og/eller andre visuelle udtryksformer - og kan formidle til børn og unge på en interessant og kreativ måde
- Du er struktureret og kan tilrettelægge et undervisningsforløb
- Du har lyst til at indgå som en del af Aarhus Billed- og Medieskole, og bidrage til det kunstneriske og faglige fællesskab sammen med skolens øvrige undervisere, administration og ledelse
Dine primære opgaver bliver
- At medudvikle billedkunstundervisningen i de forskellige forløb og indsatser
-
At undervise børn og unge i vores forskellige forløb og indsatser og skabe begejstring for kunsten blandt vores elever.
Arbejdstiden er primært i dag- og eftermiddagstimerne og svarer til gennemsnitligt 8-10 timer ugentligt mandage, onsdage og torsdage. Der aflønnes efter FOs takster.
Ansøgning + CV sendes til post@aaboms.dk
Vi afholder samtaler mandag d. 26. maj med henblik på ansættelse og start d. 1. september.
Evt. spørgsmål kan rettes til skolens leder Hanne Algot Jeppesen på telefon: 86202223 / 30231424
aarhusbilledogmedieskole.dk
Aarhus Billed- og Medieskole er støttet af Aarhus Kommune