Aarhus Festuge søger projektleder til jubilæumsfejring

Aarhus Festuge søger en projektleder til at afvikle Festugens 60-års jubilæumsfejring til sommer.

Til sommer afholdes Aarhus Festuge for 60. gang og dette skal markeres med et større arrangement i det centrale Aarhus. Fejringen bliver skabt i et bredt samarbejde, hvor der er fokus på at hylde den aarhusianske kultur og alle dem, som igennem de 60 år har bidraget til at skabe uforglemmelige oplevelser.

Grundkonceptet for fejringen er på plads og de første dialoger er allerede i gang, men vi søger nu en projektleder til at virkeliggøre vores drømme og ambitioner. Kort skitseret drejer det sig om en fejring, der skal finde sted lørdag d. 6. september 2025 i det centrale Aarhus i samarbejde med en lang række lokale aktører, som skal fylde gader og stræder med kultur, liv og fællesskab.

Som projektleder vil du blive en del af et dynamisk og kreativt team, som vil støtte op om projektet. Din opgave vil være at virkeliggøre vores drøm og ambitioner for fejringen.

 

Dine opgaver vil omfatte:

  • Konceptualisere, planlægge, producere og afvikle fejringen.
  • Skabe dialoger og engagement med og på tværs af en bred vifte at samarbejdspartnere.
  • Kommunikation med arrangører og venues.
  • Konkretisere vores konceptuelle ramme, så den kan virkeliggøres på bedste vis.
  • Sikre det logistiske og praktiske overblik i forbindelse med fejringen. 
  • Koordinering med frivillige og andre aktører.
  • Sikre overholdelse af budgetrammen.
  • Research, idéudvikling og (delvis) tekstproduktion til arrangementer.
  • Diverse ad hoc-opgaver.

Vi leder efter en person, der:

  • Er god til at arbejde relationelt og skabe engagement hos samarbejdspartnere.
  • Har kendskab til kulturlivet i Aarhus.
  • Er ansvarsfuld og kan arbejde selvstændigt.
  • Har styr på struktur og kan organisere komplekse opgaver.
  • Har flair for research og kan bevare overblikket, selv i et livligt kontormiljø.
  • Trives med at tage ansvar og kan løse praktiske opgaver.
  • Er fleksibel og kan tilpasse sig, når tempoet stiger op til Festugen.
  • Skriver fejlfrit dansk og er tryg ved engelsk i både skrift og tale.
  • Erfaring fra lignende opgaver er en fordel, men ikke et krav.
     

Vi tilbyder:

  • En spændende og lærerig projektansættelse med varierede opgaver, humor og højt til loftet.
  • Sparring med dygtige kolleger inden for mange forskellige kompetenceområder.
  • Muligheden for at opbygge et stærkt netværk i kulturbranchen.
  • En betydningsfuld rolle, hvor du gør en forskel og kan være med til at præge Aarhus Festuge.

 

Aarhus Festuge er en levende og dynamisk arbejdsplads, hvor din indsats har stor betydning. Vi stiller høje krav til vores medarbejdere, men til gengæld får du en enestående oplevelse, ansvar og følelsen af at være en central del af noget stort.

Aarhus Festuge er en af Nordeuropas kulturbegivenheder med over 1000 arrangementer som afvikles i løbet af 10 dage med start sidste fredag i august. Programmet dækker en bred kulturelprofil og med alle byens indbyggere som målgruppe. Udover de mange arrangementer som Aarhus Festuges sekretariat står bag er Aarhus Festuges kendetegnet ved at være en platform for kulturinstitutioner, borgere og erhvervsliv til at skabe oplevelser i byen.

Det praktiske. Start medio marts 2025 (eller så hurtigt som muligt derefter) til ultimo september 2025. I marts og april er timetallet 20 timer og i resten af perioden er det gennemsnitlige timetal 37 timer.  Der vil være mulighed for at afholde op til 3 ugers sommerferie, periode aftales.

Lønnen forhandles individuelt baseret på erfaring og kvalifikationer. Har du spørgsmål til jobopslaget, er du velkommen til at kontakte producent Alexander Chr. Nitze på tlf. 41864441 eller administrationschef Gemma Brotherton-Ratcliffe på tlf. 26718971.

Motiveret ansøgning og CV sendes til job@aarhusfestuge.dk – skriv ’job jubilæumsfejring’ i emnefeltet. Der indkaldes løbende til samtaler, og pladsen besættes, når den rette er fundet.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!