Aarhus Teater søger teatermalerelev
Aarhus Teater søger teatermaler-elev til en 4-årig teatermaleruddannelse
Aarhus Teater søger teatermalerelev
Aarhus Teater søger pr. 1. januar 2022 en elev til en 4-årig teatermaleruddannelse. Uddannelsen er tilrettelagt af Aarhus Teater, og er omfattet af overenskomst mellem 3F/TL og Aarhus Teater.
Uddannelsen er bygget op omkring moduler, som veksler mellem teori og praktik. Du vil indgå aktivt i malersalenes arbejde, dvs. være med til at omsætte scenografernes forlæg til scenedekoration: Bagtæpper, sætstykker og andre dekorationsdele samt møbler og rekvisitter. Herudover vil du i hele forløbet deltage i eksterne kurser i alle relevante discipliner indenfor teatermalerfaget. Uddannelsen afsluttes med en svendeprøve på Aarhus Teater.
Vi forudsætter, at du
- kan tegne
- har farvesans
- har teaterinteresse
- har et godt humør og et åbent sind
Løn efter Teknisk Landsforbund/3F elevoverenskomst.
Skriftlig ansøgning med foto og CV sendes elektronisk til job@aarhusteater.dk
Skriv ”Ansøgning til teatermalerelev” i emnefeltet. Ansøgningen skal være Aarhus Teater i hænde senest onsdag den 1. december 2021 kl. 12.00. Samtaler finder sted primo december 2021.
Ud over den elektroniske ansøgning bedes du indsende en A3-mappe, med tydeligt navn og adresse på forsiden, med max. 20 aktuelle værker. Værker større end A3-format skal vedlægges som fotos, og alle værker skal være påført originalmål og titel. Mappen kan afleveres i vagten på Aarhus Teater eller sendes pr. post, vedlagt frankeret svarkuvert, til Aarhus Teater, Teatergaden, 8000 Aarhus C, att. Lene Christensen. Husk at du med mappen skal vise os, hvad du kan i bredden; vis derfor så stor en variation af din kunnen som muligt.
Har du spørgsmål vedr. stillingen, kan du kontakte Værkstedschef Lars Fog på lars.fog@aarhusteater.dk