Alsidig kreativ designer til marketing

Vil du være med til at sætte en ny standard for den europæiske pizzabranche? Trives du med at arbejde med højkvalitetsprodukter og sætter en høj standard for det visuelle og sproglige udtryk?

Alsidig kreativ designer

Casa Italia A/S

Indrykket 2. februar 2021

Alsidig kreativ designer til marketing

Vil du være med til at sætte en ny standard for den europæiske pizzabranche? Trives du med at arbejde med højkvalitetsprodukter og sætter en høj standard for det visuelle og sproglige udtryk? Casa Italia søger en alsidig marketings- og kommunikationsmedarbejder med flair for det visuelle og sproglige udtryk.

Hvem er vi?

Casa Italia er en handelsvirksomhed, der har eksisteret siden 1995. Vi importerer italienske råvarer fra Italien, og videresælger dem til industri, catering, og detail i hele Skandinavien. Derudover producerer vi Scrocchiarella, som er pizzabunde og sandwichbrød af absolut højeste kvalitet. Vi har i over 20 år været en værdifuld samarbejdspartner for vores kunder i kraft af vores viden omkring produkterne, og inspiration til nye produkter. Casa Italia er et team på 10 ildsjæle, og er lige nu i en spændende udvikling hvor vi søger en tilføjelse til teamet, der kan tage ansvar for Casa Italia's image udadtil.

 

Om jobbet

Du vil være ansvarlig for udarbejdelse af alt marketing materiale for Casa Italia, med tilhørende brands, UNICA, Scrocchiarella og Casa Italia Mel. Stillingen er meget alsidig, og kræver at du favner bredt indenfor salgsforståelse, marketing og har gode grafiske egenskaber. Du skal endvidere være i stand til at have en finger på pulsen i virksomheden, og videreføre de gode historier til forståeligt marketing materiale. Du får muligheden for at være en del af en stærk innovativ italienskpræget virksomhed, og vil skulle formidle dette image videre. Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå af:

  • Opdatering og vedligeholdelse af hjemmeside
  • Tage billeder, især madbilleder, samt redigere disse til brug på hjemmesiden
  • Vedligeholde og engagere Casa Italia's publikum gennem sociale medier
  • Forfatte salgstekster til hjemmesider og produkter
  • Udarbejde emballage til vores Private Label produkter
  • Videooptagelse og redigering
  • Forskellige opgaver indenfor salg af Casa Italia's produkter
  • Design af brochurer, kataloger og andet salgsmateriale


 

Hvad forventes af dig?

Du er kommunikativt og sprogligt stærk, og trives hjemmevant på sociale medier som LinkedIn, Facebook, Instagram. Du er god til at formidle et budskab gennem ord og billeder, har sans for detaljer, og forstår at skabe et udtryk af virksomheden udadtil. Det er derfor vigtigt at du:

  • Gerne har erfaring fra lignende jobs
  • Har en relevant baggrund indenfor salg, kommunikation eller marketing
  • Trives hjemmevant på de sociale medier, og kan tænke strategisk i brugen af disse
  • Har blik for billeder og video, og er god til at tage, samt redigere disse
  • Er god til at sætte dine egne deadlines og overholde dem
  • Kan arbejde struktureret og målrettet med marketing
  • Er hjemmevant i brugen af Adobe programmer (Photoshop, Illustrator, InDesign, PremierePro)


 

Hvad tilbyder vi?

Vi tilbyder en arbejdsplads i udvikling, og hvor der vil være mange spændende produkter at præsentere. Du vil få et bredt kendskab til vores produkter, og vil være med til at lære den skandinaviske befolkning omkring råvarer.

Arbejdstid: fuldtid
Løn efter kvalifikationer
Tiltrædelse: hurtigst muligt, vi kalder løbende til samtale

Ansøgning samt CV sendes til: hr@casaitalia.nu skriv 'Marketing' i emnefeltet.
Eventuelle spørgsmål bedes rettet til Daniele Terrida tlf. 45200012.