Art director til Vestjysk Marketing
Vi søger en popcorn-hjerne!
(Vestjysk for Art director)
Sjælden mulighed. Vores art director igennem 8 år stopper og efterlader Danmarks måske mest spændende job ledigt.
Kan du udvikle grafiske koncepter og kommunikation for alle typer af virksomheder?
Vestjyllands største digitale bureau med Danmarks gladeste kunder søger en ny Art Director med lyst og evne til at konceptudvikle og designe fantastiske løsninger sammen med vores kunder.
Vestjysk Marketing er et solidt vestjysk bureau hvor vores indsats giver mening og gør en forskel for kunderne. Der er kort fra tanke til handling og vi arbejder med stor arbejdsmæssig og kreativ frihed, så længe det sker under parolen. ” Glade kollegaer / Glade kunder”
Vores kreative kontor i centrum af Ringkøbing bliver din base. Med mulighed for at arbejde hos vores søsterselskaber i Holstebro og Århus, hjemmefra eller ude hos kunden når opgaven kræver det.
Opgavespændet er bredt og to dage bliver aldrig ens. Du vil komme til at:
- Designe nye hjemmesider og webshops fra bunden.
- Udarbejde nye koncepter og kampagner
- Optimere brugerrejsen og konverteringen på eksisterende løsninger
- Grine og udvikle dig sammen med glade kollegaer
Den ideelle kandidat har følgende karakteristika:
- Du har erfaring og en portfolio at fremvise.
- Du er idérig, har en stærk sans for formsprog og kan argumentere for dine valg.
- Du tænker kreativt i anvendelsen af medier og tør udfordre medieplanen, hvis du mener, en idé vil fungere bedre et andet sted eller på en anden måde.
- Du har styr på både det digitale og grafiske håndværk og er naturligvis en erfaren bruger af Adobe CC-pakken.
- Frem for alt er du en udpræget team-player, der I hvert design ønsker succes for dine kunder.
Spar ansøgningen og finpudsningen af dit CV og send i stedet et link til noget, du har lavet. Vi sætter nemlig faglige kompetencer over uddannelse og erhvervserfaring.
Har du spørgsmål så ring til Anders på 25 47 74 70