Belysningsmester, til en eller flere produktioner

Vi søger en engageret og selvstændigt arbejdende medarbejder, der kan tage ansvaret for vores lysafdeling til vores forestillinger i København og på turné. Du skal kunne agere i et kreativt miljø med en kommerciel tilgang og være klar til at arbejde i skiftende arbejdstider.

Lion Entertainment er blandt Danmarks førende producenter af større teater- og musicalproduktioner. Vi har i de seneste år stået bag en række af de største musicalsucceser som blandt andet tæller ´The Bodyguard The Musical´, ´Midt Om Natten´, `Shu-bi-dua The Musical´, Terkel The Motherfårking Musical´, ´Sanne The Musical´, ´Pretty Women The Musical´ og de kommende produktioner ´Jersey Boys´og ´Natasja´.

 

Vi er et lille men dedikeret og kreativt team med høje ambitioner om at skabe de bedste oplevelser for det danske og skandinaviske musicalpublikum.

 

Hvad indeholder jobbet?

 

Vi søger en engageret og selvstændigt arbejdende medarbejder, der kan tage ansvaret for vores lysafdeling til vores forestillinger i København og på turné. Du skal kunne agere i et kreativt miljø med en kommerciel tilgang og være klar til at arbejde i skiftende arbejdstider.

 

Vores produktioner er store musicalproduktioner med teams på 40-50 ansatte, afhængig af produktionernes opbygning.

De kreative hold, der er tilknyttet produktionerne, har store drømme og mål og vi lægger meget fokus på at få realiseret teamets idérighed med visuelle og kreative løsninger.

 

Som belysningsmester vil du være ansvarlig for et team på 4-5 personer. Du vil forestå afviklingen af den lystekniske del af forestillingerne og samtidigt sørge for en grundig oplæring af dit team så afdelingen fungerer optimalt.

 

 

Dine primære opgaver er:

 

  • Direkte kommunikation med produktionernes lysdesigner.

 

  • Overordnet ansvarlig for den praktiske gennemførelse af lysdesignet til både stationær spilleperiode og turné

 

  • Projektledelse i forhold til leje og indkøb af teknisk udstyr i samarbejde med designer og producent.

 

  • Opfølgning på ordrer fra tekniske leverandører og registrering af leje og indkøb.

 

  • Ansvarlig for medarbejdere ved oprigning, load-in og load-out samt kontrol og sikring af systemets drift.

 

  • Afvikling af forestillinger i København og på turné.

 

 

Dine kompetencer:

 

Du er erfaren belysningsmester og har et grundigt kendskab til større scenetekniske opbygninger bestående af flere hundrede fixtures og LED skærme, men er samtidig ikke bange for et excel-ark. Du har grundig erfaring med Grand MA, netværk og WYSIWYG. Du brænder for at få projekter planlagt ned til mindste detalje og du er samtidig dygtig til at bevare overblikket, også i pressede situationer. Du er empatisk og er god til at motivere andre. Som person er du positiv, dedikeret, initiativrig og du interesserer dig for at arbejde med mennesker og kultur. Du har en naturlig fremtræden, er relationsstærk og velkommunikerende, også når det gælder kommunikation via e-mail og andre skrevne medier.

 

 

 

 

 

 

 

Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte Kasper Holmboe på tlf.: 61180182 eller mail kasper@lionentertainment.dk

 

Hvis du vil ansøge, så send en ansøgning med CV til: kasper@lionentertainment.dk.

 

Alle ansøgninger behandles fortroligt og med fuld diskretion.

 

Lion Entertainment Aps er et af Danmarks førende produktionsselskaber. Vi skaber teateroplevelser af høj kvalitet for et publikum der efterspørger det unikke. Lion Entertainment skaber liveentertainment i særklasse! Vi laver alt fra udvikling af nye og originale musikforestillinger til nye og opdaterede versioner af de helt store internationale succesforestillinger. Vi er hele Danmarks musicalteater! Vores forestillinger spiller i København i blandt andet Tivolis koncertsal og Falkonersalen, samt på en række teatre rund om landet. To af vores produktioner har i 2022 endvidere premiere i udlandet.