Billedkunstnere søges til Billedskolen i Høje-Taastrup

Er du professionel billedkunstner og brænder du for børn og unges møde med kunst?

Billedskolen på Kulturskolerne i Høje-Taastrup søger to professionelle billedkunstnere med undervisningserfaring.

Den ene stilling er på 4 ugentlige timer og indebærer undervisning i rumlig formgivning og klassiske skulpturelle teknikker. Du vil i den kommende sæson skulle varetage 2x2 undervisningstimer om ugen på tirsdage i tidsrummet 15-19.

 

Den anden stilling er på 8 ugentlige timer og indebærer undervisning i illustration, historiefortælling og klassiske tegneteknikker. Du vil i den kommende sæson skulle varetage 4x2 undervisningstimer om ugen på onsdage og torsdage i tidsrummet 15-19.

 

Om dig

Du er positiv af natur og kunstfaglig stærk. Som kollega er du rummelig, klar på at indgå i et engageret samarbejde med Billedskolens undervisningsteam. Desuden brænder du for at dele din viden med – og inspirere – billedskolens elever. Du er i stand til at arbejde med børn med mange forskellige baggrunde og kompetencer.

 

Om os

På Billedskolen har vi et stort fokus på at styrke elevernes kunstforståelse og egne udtryks-evner i et trygt og inspirerende fællesskab. Vi lægger vægt på et godt samarbejde og samskabelse i lærer-teamet med god tid til forberedelse og sparring. Billedskolen vægter ligeledes tværgående samarbejder med Børne- og Kulturhusets drama- og musikskole stort. Som underviser vil du derfor blive en del af et lærerteam og et netværk der er med til at skabe nye muligheder til Billedskolens ambitiøse læringsrum.

 

Vi har elever fra 1.-10. klasser og vores hold er aldersopdelte efter klassetrin, så vi kan tilrettelægge en målrettet undervisning.

 

Nyt Børne- og Kulturhus

Musik-, Billed- og Dramaskolen i Høje-Taastrup står midt i en spændende periode, da vi netop er flyttet fra fire matrikler til én med fælles adresse i det nye Børne- og Kulturhus. Vi har nye specialdesignede undervisningslokaler, og bor sammen med daginstitution og folkeskole som tilsammen giver os et helt unikt lege- og læringsmiljø med mange nye samarbejdsmuligheder. Vi vil derfor afprøve nye samarbejder og undervisningsformer inkl. tværæstetiske kurser.

 

Ansøgningsfristen er er den 25. maj 2023

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt den 30. maj.

 

Du bedes foruden ansøgningen vedhæfte dit CV samt to eksempler på egne undervisningsforløb til din ansøgning.

 

Yderligere oplysninger

Stillingerne er på hhv. 4 og 8 timer med opstart den 1. august 2023

Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.

 

Hvis du har spørgsmål så kontakt fagkoordinator Rikke Winther på 24 63 64 90.

 

Du kan læse mere om os her: https://khtk.dk/