Billedkunstunderviser for 2-5-årige

Børnekulturstedet Karens Minde søger en billedkunstunderviser med særligt fokus på 2-5-årige til week-end-workshops.

Børnekulturstedet Karens Minde er et Børnekulturhus i Københavns Sydhavn. Vi formidler kunst og kultur til børn og unge i Sydhavnen. I flere år har vi haft et unikt billedkunsttilbud for 2-5-årige, men desværre har den faste underviser fået for meget andet arbejde. Derfor er der nu mulighed for at starte noget nyt, så...

- Vi søger en underviser, der kommer med egne idéer til, hvad undervisningen skal indeholde - bare det er inden for billedkunstområdet.

- Undervisningen skal være målrettet 2-5-årige.

- Undervisningen skal være af høj kunstnerisk kvalitet.

- Du skal have erfaring med at undervise målgruppen.

- Du skal være rummelig og rar og god til at formidle, men behøver ikke have nogen pædagogisk baggrund for at undervise.

- Workshops'ene skal kunne tilbydes i udvalgte week-ender, som du er med til at planlægge, ca. 4 gange om året.

Vi indhenter børneattest på dig ved ansættelse. 

 

Du tilbydes

- En jublende kundekreds, der allerede står og venter.

- Et krævende OG givende job.

- En organisation med respekt og meget kærlighed fra den bydel, den ligger i.

- Hyggelige, men ikke så store undervisningslokaler.

- Dygtige kollegaer fra forskellige kunstneriske genre.

- 350 kr. i timen inkl. forberedelse. 

 

Søg stilling

Læs mere om Børnekulturstedet på www.bkultur.dk. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Ditte på kontakt@bkultur.dk eller tlf. 3074 8427.

 

Vi vil gerne have din ansøgning senest d. 11. oktober på kontakt@bkultur.dk.