Brand designer til TV 2

Vil du styrke TV 2s gennemslagskraft overfor danskerne?

TV 2 Design har ansvaret for at udvikle og designe TV 2s visuelle brandidentiteter. Der er teamets ansvar at designe stærke produkter og dernæst sikre stærk formidling, tilgængelighed og implementering på tværs af touch points – og på tværs af TV 2s forskellige afdelinger.

Som brand designer i TV 2 Design bliver du en del af et dedikeret team, der arbejder indenfor faglighederne: Brand design, motion design og key art. Vi er eksperter i designsystemer, brandidentiteter og billeder. Opgaverne i teamet er både store strategiske projekter og hurtige produktionsopgaver, og du vil i rollen som brand designer arbejde med begge dele.

Opgaverne kan være på corporate niveau og ned til specifikke programmer og events, der skal have eget design foldet ud. Det kan fx være Tour de France og billedkoncepter til TV 2 PLAY. Alt sker i tæt dialog med kolleger i de afdelinger, vi samarbejder med – og med god sparring fra dine designkolleger i teamet.

 

Erfaring med branddesign og designsystemer på tværs af det digitale og analoge

Som del af et lille team med stort ansvar skal du kunne tage selvstændigt ansvar for dine opgaver. Samtidig skal du tænke og handle holdbaseret. Det vil sige, at du ved, hvornår du skal række ud og bede om hjælp – og omvendt, at du har lyst til at dele din viden og hjælpe dine kolleger.

Derudover kan du sætte kryds ved:

  • En designuddannelse og solide evner i Adobe Creative Suite
  • Viden om hvordan typografi, layout, farveteori, billeder og grid-systemer skal kombineres for at give et brand personlighed og værdi
  • Erfaring med at designe visuelle brandidentiteter og konstruere designsystemer
  • Vilje til at udfordre konstruktivt på både det æstetiske og funktionelle niveau
  • Ambitioner og vilje til at tage ansvar for både egne opgaver og teamets udvikling og trivsel
  • Evne for at holde styr på detaljerne – og den nødvendige struktur til at kunne gøre det
  • Forståelse for design på tværs af platforme og skærmstørrelser
  • Passion for design som fag
  • Forståelse for at være en del af en stor organisation

 

Dit nye team og din nye arbejdsplads

Du kan se frem til at blive del af et velfungerende team, hvor passion for designfaget, hjælpsomhed og lyst til at dele viden er en fast del af hverdagen. Ledelsesmæssigt er vores to vigtigste pejlemærker udvikling og samarbejde. Vi er nysgerrige på at lære nyt og blive dygtigere. Vi ved samtidig, at når vi tænker og handler som et hold, kan vi skabe meget bedre resultater.

Din nye arbejdsplads er TV 2 huset på Teglholmen i København. Ud over fleksibilitet ift. hjemmearbejde kan du glæde dig til havudsigt med mulighed for at mødes eller spise frokost på vores egen terrasse lige ned til vandet.

Ansøgningsfrist:

28. februar 2022

 

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte

Tina Ringberg Haahr
Design- og Promotionchef
thaa@tv2.dk
Tlf.: 30100313