Campaign Creator til Falck

Falck Assistance er i en rivende udvikling og vi har ambitiøse mål for fremtiden - mål som stiller store krav til vores evne til at tiltrække nye kunder. Vil du være med på rejsen og brænder du for at skabe kreative og innovative kampagner, der kan generere leads og nysalg og interesserer du dig for at forstå din målgruppe, så du kan skabe den helt rigtige kreative vinkel, så er du måske den nye Campaign Creator – Copy til Falcks Brand & Content -team.

Om jobbet

Som Campaign Creator skal du sammen med vores AD’er udvikle og viderudvikle innovative og kreative kampagner, som udtrykker Falcks identitet og kan skabe leads og trafik af høj kvalitet.

Dine primære ansvarsområder:

  • At konceptualisere og udvikle ideer eller budskaber, som understøtter vores forretnings- og marketingmål
  • At give og tage kreativ retning på de forskellige opgaver
  • Udvikle koncepter og kampagner, der tiltrækker nye potentielle kunder
  • Skrive en copy, der kan tiltrække nye kunder samt generere leads til outbound
  • Udvikle posts og indhold til SoMe
  • Understøtte Online samt Acqusition & CRM-teamet med tekster og content til fx nyhedsbreve og website
  • Omsætte strategier og indsigt om kunderne til kreativ problemløsning

Som Campaign Creator bliver du en del af Falck Assistance, som er Falcks abonnementsforretning. Du bliver en del af vores Brand and Content-team og en del af den samlede marketingafdeling.

Om dig

Du har flere års erfaring med at udvikle kampagner til BtC og det er en klar fordel, hvis du tidligere har lavet lead-kampagner til BtC. Derudover har du indgående kendskab til digital marketing og kender de grundlæggende virkemidler og formater. Det er et must, at du har erfaring med at skrive copy til digitale kampagner og så siger det næsten sig selv, at du mestrer det danske sprog til perfektion.

Du kommer sandsynlighed fra en lignende stilling på reklamebureau eller internt bureau i en virksomhed og er skarp til at  arbejde med flere kreative opgaver samtidigt. Du har en relevant uddannelse, men om det er inden for marketing eller kommunikation er underordnet.

Som person er du udadvendt og trives i et dynamisk miljø. Du brænder for at skabe fængende og levende copy med udgangspunkt i målgruppen og holder dig opdateret med de nyeste trends og tendenser inden for consumer og content marketing.

 

Om os

En fantastisk arbejdsplads
Du træder ind i en ambitiøs og dynamisk kultur, hvor der også er et godt fællesskab. Hjælpsomheden er stor, og det tværfaglige samarbejde er i fokus. Selvom vi har travlt er der også er plads til familieliv og fordybelse i opgaverne. Du kan se frem til en arbejdsplads, hvor der er plads til udvikling og indflydelse. Vi er ambitiøse og arbejder energisk, men der er også plads til humor, så vi får den energi, der skal til for at løfte barren det sidste stykke.

Er du interesseret?

Vi læser ansøgninger løbende, derfor opfordrer vi dig til at sende din ansøgning og CV så hurtigt som muligt. 
Ansøgningsfristen er d. 30-11-2021 kl. 23.59.

Hvis du har spørgsmål, bedes du kontakte
Marketing Director, Malene Paulli Buchvald
Tlf.: 2087 9660

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.