Content & Creative Producer til danbolig på Amager
Hos danbolig v/ Anne Crone arbejder vi med markedsføring på tværs af fem butikker, projektsalg og udlejning i København.
Nu udvider vi vores marketingteam og søger kreative profiler, der har lyst til at udvikle sig sammen med os.
Vi arbejder med nogle af Københavns mest spændende boliger og områder – fra herskabslejligheder i Indre By og lejligheder på Østerbro til villaer på Kastrup Strandvej og nye boligprojekter i Ørestad.
Du bliver en del af et ambitiøst marketingteam på, hvor vi arbejder med contentproduktion, sociale medier, video, branding, kampagner og digital markedsføring. Teamet er i udvikling, og vi leder efter profiler, der har lyst til at være med, hvor tingene sker – og som motiveres af at lære, skabe og sætte deres præg på det arbejde, vi laver.
Hvem søger vi?
Vi søger både profiler med fokus på grafisk produktion og profiler med fokus på video.
Mange kreative uddannelser spænder i dag bredt, og det ser vi som en styrke. Derfor vil vi blot bede dig fortælle i din ansøgning, om du primært ser dig selv i den grafiske retning eller videoretningen – eller måske et sted midt imellem.
Den grafiske profil
Du interesserer dig for design, visuel kommunikation og contentproduktion og har lyst til at arbejde med:
- Grafisk design og layout
- Sociale medier og content
- Kampagnemateriale til digitale og trykte medier
- Branding og visuelle identiteter
- Copywriting og budskabsudvikling
Videoprofilen
Du brænder for video, storytelling og moderne contentproduktion og har gerne erfaring med:
- Videooptagelse og redigering
- Droneoptagelser (A2-certifikat er en fordel)
- Sociale medier og korte videoformater
- Premiere Pro, DaVinci Resolve eller lignende
- Visuel historiefortælling
Hvem er du?
Du er måske nyuddannet eller tidligt i din karriere.
Det vigtigste for os er ikke antallet af år på CV'et, men at du har talent, nysgerrighed og lyst til at udvikle dig. Du trives med ansvar, har blik for kvalitet og motiveres af at skabe indhold, der bliver set.
Vi tilbyder
Hos os får du mulighed for at arbejde med nogle af Københavns mest attraktive boliger og blive en del af et ambitiøst marketingteam med højt tempo, korte beslutningsveje og stor frihed under ansvar.
Du får en hverdag med stor variation, masser af læring og mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for content, branding og digital markedsføring.
Ansøgning
Send din ansøgning, portfolio eller eksempler på arbejde, du er særligt stolt af. Husk at fortælle, om du primært søger den grafiske rolle, videorollen eller en kombination af begge.
Ansøgning sendes til Nine Wass Evaldsen, marketingchef, nine.evaldsen@danbolig.dk, tlf. 4255 2977.