Content creator

Er du en kreativ content creator med ønske om at skabe fængende indhold, som får mennesker til at reagere?

Og har du en solid erfaring med foto- og videoproduktion samt evnen til at omsætte kreative koncepter og idéer til færdigt indhold?

Så kunne du være den næste content creator hos os.

Som content creator vil du have ansvaret for at producere og redigere en bred vifte af videoer og billeder til både danske og internationale kunder. Vi forestiller os, at det omfatter produktbilleder, stemningsbilleder, promoveringsvideoer, længere brandingsvideoer, kundeinterviews, reels, etc.

Hvis du har en idé til andre ting, der kan skabe værdi for Webamp eller vores kunder, så er vi altid lydhør!

 

Du matcher hvis du har:

  • Mindst 1 års erfaring med visuel produktion, ideelt set fra et bureau

  • Talent for produktion af billeder, videoer og GIF’s

  • Erfaring med video- og fotoredigeringsprogrammer såsom Premier Pro og Photoshop

  • Erfaring med både colorgrading, klipning, redigering mv.

  • Erfaring med lys- og lydopsætning

  • Evnen til at planlægge, koordinere og udføre visuelle produktioner

  • Kreativitet og øje for detaljen, således at det færdige produkt stemmer overens med kundens forventninger.

 

Arbejdsopgaver

  • Planlægning af visuelle produktioner i samarbejde med vores Social-afdeling

  • Produktion af billeder, video, GIF’s mv.

  • Deltagelse i kundemøder i forbindelse med fremtidige produktioner

  • Idégenerering og inspirationssøgning

  • Redigering, colorgrading, lyddesign mv.

  • Udvikling af kampagner i tæt samarbejde med vore Social-afdeling.

  • Optage og udvikle på Den Nye Standard, som er en Podcast vores direktør Nicolai laver ved siden af Webamp.

  • Vær med til at udvikle Webamp og vores kunders brand gennem visuelle fortællinger

 

Hos os vil du:

  • Få mulighed for at arbejde med spændende danske og internationale brands.

  • Arbejde i et kreativt miljø med plads til personlig og faglig udvikling.

  • Have stor frihed til at forme din egen arbejdsuge.

  • Få mulighed for hjemmearbejde, og massere fleksibilitet.

  • Samarbejde med et erfarent team af fagfolk.

  • Nyde forskellige medarbejderfordele og frynsegoder.

  • Trives i et uformelt arbejdsmiljø med plads til sjov og kreativitet.

  • Spise sammen med dine skønne kollegaer på toppen af København i Buens kantine.

  • Vi er ved at indrette et video/content-rum på 30 kvm i Webamps kontor, som du også kan være med til at præge.

 

Lyder det som noget for dig?

Så send din ansøgning, et showreel og dit CV i dag.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Frederik Rosenkilde på telefon 28 15 70 86 eller på mail.

Adresse: Webamp, Vesterbrogade 6D, 2 sal, 1620 København V

Arbejdstid: Fuldtid

Opstart: Vi ser gerne at du starter hurtigst muligt, men vi venter hellere end gerne på den helt rigtige.

Se vores talent video herunder, meeeeen den skal du nok hjælpe med at opdatere til mere svarende Webamp 2024.