Content creator - Aalborg Boldspilklub

Content creator med grafiske kompetencer søges til et af Nordjyllands stærkeste brands

Er du idérig og passioneret omkring sport, og mestrer du at udvikle interagerende og værdiskabende indhold på de sociale medier, så er du måske vores nye content creator.

Der er tale om en nyoprettet stilling, hvor du med reference til AaB A/S’ kommunikations- og marketingchef bliver en del af et velfungerende team omkring den fortsatte udvikling af AaB’s kommunikation og marketing.

Din rolle bliver blandt andet at udvikle, producere og bringe indhold til forskellige sociale medieplatforme om primært 3F Superligatruppen, AaB Akademiet og AaB’s partnere samt udarbejde grafisk materiale rettet mod både B2B og B2C.

Derfor er det vigtigt, at du har gode kommunikationsevner, stærke grafiske kompetencer og behersker Adobe Photoshop og Adobe InDesign samt kan begå dig i videoredigeringsprogrammer som eksempelvis Final Cut Pro eller Adobe Premiere Pro.

Udover grafiske egenskaber og SoMe-kompetencer forventer vi, at du har analytiske evner og stor interesse for digital markedsføring, er kreativ, er modig og har øje for tidens trend.

Vi forventer, at din arbejdsform er systematisk og struktureret, og at du har et godt blik for såvel detaljen som helheden.

Har du også erfaring og indblik i sportens verden og dennes mekanismer, er det et ekstra plus.

I et afvekslende job forventer vi således, at du i din private planlægning tager udgangspunkt i AaB’s kampkalender og arrangementer.

Vi forventer, at du er ansvarsbevidst og fleksibel, og du vil opleve en stor frihed i jobbet i vores klub, der for mange ansattes vedkommende er en livsstil.

AaB A/S er som arbejdsplads kendetegnet ved et højt humør og et godt sammenhold, som du falder naturligt ind i.

Lønnen forhandles individuelt, og der er firmabetalt pension, fri telefon og internet og en række andre personalegoder.

Ansøgninger behandles løbende – dog med sidste frist 2. marts. Samtaler forventes holdt henover uge 11, 12 og 13, og tiltrædelse er som udgangspunkt 1. maj 2025.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, som sendes til kommunikations- og marketingchef Brian Andersen på ba@aab-as.dk.