Content Creator til danbolig Greve & Solrød
Vil du være med til at skabe boligvideoer og SoMe content, der gør en forskel?
Til danbolig Greve & Solrød søger vi en Content Creator, som brænder for video, sociale medier og fangende indhold.
Du bliver en del af den mest sælgende ejendomsmæglerorganisation i Greve og Solrød Kommune og kommer til at arbejde tæt sammen med deres hovedkontor og ledelse om at udvikle og producere indhold til 2 butikker.
Vi leder ikke nødvendigvis efter den mest erfarne kandidat. Vi leder efter den rigtige person.
Måske er du nyuddannet markedsføringsøkonom, multimediedesigner eller noget helt tredje. Måske har du lært dig selv at filme og redigere videoer, eller du har erfaring fra et tidligere job i en salgsorganisation gerne B2C. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære, udvikle dig og kan vise os, at du har blik for godt indhold.
Hvad kommer du til at lave?
Din vigtigste opgave bliver at producere boligvideoer til danboligs mæglere.
Du kommer blandt andet til at:
- Optage korte teaser-videoer til sociale medier
- Lave længere boligpræsentationer
- Redigere videoindhold til Facebook, Instagram og LinkedIn
- Stå for kampagner som f.eks. vurderingsweekender
- Producere sælgercases og præsentationsvideoer af vores mæglere
- Ansvarlig for annoncering på Meta-platformene
- Udvikle nye content-koncepter
- Tage billeder med mikrofoner og gimbal samt flyve med drone (ikke et krav at du har erfaring med droneflyvning)
Der arbejdes i dag primært med CapCut og Edits til videoredigering og Canva til grafiske elementer.
Hvem er du?
Du behøver ikke at kunne det hele på forhånd. Det vigtigste er, at du:
- Har interesse for video og content creation
- Kan filme og redigere på et godt niveau
- Kendskab til Meta og SoMe generelt
- Interesse og erfaring for analyse af performance statistikker
- Har sans for detaljer og kvalitet
- Kan arbejde struktureret og overholde deadlines
- Trives med ansvar og selvstændige opgaver
- Evner at tage styring og være meningsfast
Det er vigtigt, at du forstår, at danboligs indhold ofte er en del af et større salgsforløb. Når en bolig skal på markedet, sidder både mægler og sælger og venter på det færdige materiale. Derfor betyder planlægning, kvalitet og levering til tiden meget.
Hvad tilbydes der?
- En fuldtidsstilling
- Tæt sparring med vores ledelse
- Oplæring i video, annoncering og moderne ejendomsmægler-markedsføring
- Professionelt udstyr stillet til rådighed
- Løn efter kvalifikationer
- En organisation med højt ambitionsniveau og fokus på udvikling
- Samarbejde med danbolig A/S om landsdækkende kampagner
- Netværk med andre Content Creators i danbolig regi
- En social arbejdsplads med stærkt sammenhold, gode kolleger og sociale arrangementer
- Bil til rådighed i arbejdstiden, så du skal have kørekort
Hos danbolig Greve & Solrød handler det ikke kun om at sælge boliger. Det handler om at gøre tingene ordentligt og være stolte af det arbejde, der leveres.
Skynd dig at ansøge, da vi ansætter snarest muligt den rette kandidat er fundet, og gerne med opstart til 01. august!