Content & Digital Asset Coordinator
Er du en detaljeorienteret Content & Digital Asset Coordinator, der brænder for at arbejde med digitale aktiver og sikre, at intet overlades til tilfældighederne? Hos MINI A TURE søger vi en ny kollega, der brænder for Digital Content og Asset Management, og som vil blive ansvarlig for at håndtere vores produktbilleder – en afgørende del af vores visuelle identitet.
Som Content & Digital Asset Coordinator bliver du en vigtig del af vores marketing- og salgsafdeling, hvor du sikrer, at vores digitale aktiver altid overholder brandguidelines, er opdaterede og let tilgængelige til distribution til vores globale digitale kanaler. Produktbilleder kommer til at fylde en stor del af dit arbejde, og du vil være nøglepersonen, der koordinerer alt fra afsendelse til fotografering, detaljevurdering og retouchering i samarbejde med bureauer. Du kommer derudover til at skabe engagerende content i samarbejde med dine nærmeste kollegaer.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Håndtering, planlægning og administration af produktbilleder for alle produkter, herunder koordinering af fotografering, retouchering og kvalitetssikring.
- Sikre, at alle vores digitale aktiver overholder brandguidelines, er opdateret samt let tilgængelige til digital distribution gennem en bred vifte af kanaler.
- Sikre rettidig upload af produktbilleder på diverse platforme.
- Performanceoptimering af visuelt indhold til kollektionslanceringer.
- Holde dig ajour med de seneste digitale tendenser og AI, så vi kontinuerligt optimerer vores processer.
- Bidrage til kampagneplanlægning og eksekvering på sociale medier som Meta.
- Assistere ved fotoskydninger, events og messer.
Din profil
- Er struktureret, detaljeorienteret og har erfaring med digitale aktiver samt indholdskoordinering.
- Har flair for at vurdere visuelle detaljer og er komfortabel med at træffe beslutninger i samarbejde med bureauer og fotografer.
- Har stærke organisatoriske evner og kan administrere uploads på tværs af flere platforme.
- Kan udarbejde retningslinjer og procedurer for asset management og sikre, at alle aktiver lever op til brandkrav.
- Har teknisk forståelse og erfaring med værktøjer som Adobe Creative Suite, Canva eller lignende.
- Har flair for at skabe engagerende content med et kommercielt mindset.
- Du må gerne være nyuddannet med flair for det digitale og har gerne erfaring fra en tidligere stilling eller praktik.
- Er åben, nysgerrig, passioneret og har en positiv indstilling.
- Er velformuleret på både dansk og engelsk – andre sprog er et plus.
- Arbejder selvstændigt og struktureret, men er samtidig en teamspiller.
- Er villig til at lære og til at give en hånd til andre i virksomheden.
Vi tilbyder:
- En unik mulighed for at arbejde med et førende brand inden for overtøj og blive ekspert i packshot-koordinering samt digitalt asset management.
- En arbejdsplads med højt til loftet og frihed under ansvar, tæt på Hellerup Station.
- Et team, der hjælper hinanden og arbejder tæt sammen.
- Frihed under ansvar og mulighed for personlig udvikling.
Vi glæder os til at høre fra dig
Ansøgningen sendes til Sofia Issakainen: e-mail: customerservice@matcph.dk med emnefelt: Content & Digital Asset Coordinator, gerne så hurtigt som muligt. Vi holder løbende samtaler og ønsker at ansætte hurtigst muligt.