CPH:DOX søger afviklere

CPH:DOX søger afviklere, som har lyst til at være med til at afvikle en af verdens største dokumentarfilmsfestivaler.

Har du lyst til at blive en del af en af verdens største dokumentarfilmsfestivaler? Og brænder du for at afvikle events og møde en masse nye mennesker? Så er vi måske et godt match.
 
Du kommer til at være med til at afvikle alt fra filmvisninger, debatter, koncerter og fester på et af vores fede venues rundt omkring i København. Derudover skal du være med til at bygge vores festivalcentrum på Kunsthal Charlottenborg op, så du må ikke være bange for at tage skruemaskinen og malerpenslen i hånden.
 
Under festivalen kommer du til at være en fast del på vores venues, og du vil derfor opleve den helt særlige stemning, der er ved at være den første der møder ind og den sidste der går.
Man skal være indstillet på nogle lange arbejdsdage, samt arbejde på noget skæve tidspunkter af døgnet. Til gengæld lover vi, at du bliver en del af et engageret, dygtigt og sjovt team, som alle brænder for at løfte opgaverne i fællesskab.
 
Det er dig der repræsenterer CPH:DOX ude på venuet. Det er derfor vigtigt, at du altid er imødekommende og serviceminded over for vores gæster, samarbejdspartnere og kollegaer. Du skal på samme tid også kunne træffe beslutninger og handle, hvis der skulle opstå situationer, hvor dette bliver nødvendigt.    
 
Det er en fordel som afvikler, hvis du:
-       Har erfaring med afvikling af festivaler og events
-       Er åben og kan lide at tale med nye mennesker
-       Har lyst til at indgå i et dynamisk arbejdsfællesskab
-       Er serviceminded
-       Er løsningsorienteret
-       Kan bevare overblikket og tænke klart i stressede situationer
-       Ikke er bange for at tage fat

Jobbet er alle dage (også weekender) i perioden 4. marts – 28. marts. 
 
Lyder det som noget for dig så send en ansøgning og dit CV til simoneh@cphdox.dk
 
Vi glæder os til at høre fra dig.