Creative Concept Producer til Matas Digital Agency

Som Creative Concept Producer i Matas Digital Agency bliver du en del af et dedikeret digitalt in-house bureau, hvor vi hver eneste dag udvikler indhold i samarbejde med vores mange samarbejdspartnere. Nøgleord for dine kommende opgaver er videoproduktion, fotografering, konceptudvikling samt udarbejdelse af kreative oplæg med et særligt øje for koncepter, som fungerer godt på Matas’ digitale medier.
Som person er du fuld af idéer og samtidig i stand til at bakke idéerne op med rationaler og indsigter, ligesom du ikke er bleg for selv at løbe dem i mål eller finde en plan b, hvor nødvendigt. Du er hjemmevant med kamera, lyssætning, lyd og efterbehandling/redigering, ligesom du har en detaljeret og dyb forståelse for, hvad der virker til forskellige digitale platforme.

Dine ansvarsområder:

  • Udvikling og eksekvering af kreative koncepter
  • Produktion af foto, video og grafik til digitale platforme
  • Deltage i kreativ sparring, konceptualisering og produktion med det øvrige kreative team
  • Bidrage til et kreativt miljø med fokus på kreativ frihed og udvikling
  • Sikre kontinuerlig optimering af kreative formater ved at evaluere på egne projekter
  • Fortolkning af Matas Corporate Visual Identity (CVI) til digitale platforme

Din profil:
Du har minimum 2-3 års erfaring med kreativ konceptudvikling og produktion af video og foto. Måske kommer du fra en lignende funktion hos et produktionsselskab eller bureau. Desuden har du/er du:

  • Bred og dyb erfaring med videooptagelse og postproduktion med særligt fokus på koncepter, der fungerer godt på digitale medier.
  • Talentfuld fotograf, der kan skyde (og redigere) billeder.
  • Kreativt tænkende og god til at se nye vinkler og muligheder
  • Styr på din værktøjskasse (billedredigering, videoredigering, lyd, lys m.m. og særligt fokus på Adobe Creative Cloud)
  • Trives med at være udførende i den kreative proces fra start til slut
  • Den proaktive type, som finder løsninger og kan være fleksibel, selv når det går stærkt – formentlig finder du glæde ved, at hver dag byder på noget nyt og elsker følelsen af, at hakke en ”to do” af på listen
  • Forståelse for performanceevaluering og evne til at inddrage læring kontinuerligt i dit næste shoot
  • Kendskab til beauty- og helseprodukter en fordel, men ikke et krav.
  • Og så er du naturligvis typen, der vedlægger eller linker til eksempler på dit kreative arbejde sammen med ansøgningen

Du bliver en del af Matas Digital Agency, der er funderet i E-commerce, men arbejder med hele Matas-kæden og alle kædens leverandører. Sammen med fem øvrige kreativt producerende og tekstforfattere udgør du bureauets kreative hold, der jonglerer med alt fra vitaminpiller til ansigtspleje og Matas’ egne brands.

Er du interesseret?
Hvis dette har fanget din interesse, og du matcher profilen, vi leder efter, så send os en ansøgning, CV og eksempler på dit arbejde.

Vi holder samtaler løbende med en ambition om opstart så snart, vi har fundet vores nye kollega. Vi ser frem til at høre fra dig og forhåbentlig snart byde dig velkommen til Matas.