Danselærer til ballethold
Ringsted Musik & Kulturskole søger danselærer til to ballethold pr. 15.8.2022
Stillingen omfatter undervisning af to ballethold for elever på hhv. 6-7 år og 8-11 år. Undervisningen ligger mandag eftermiddag på Musik- og Kulturskolen.
Ringsted Musik & Kulturskole tilbyder undervisning i musik, billedkunst og animation, drama og dans i egne velindrettede lokaler – og i visse fag også ude på kommunens skoler, hvorfor mulighed for egen transport vil være en fordel. Vi tilbyder et arbejde i gode fysiske rammer med 25 dygtige, engagerede og imødekommende kolleger, som står på spring for at samarbejde med dig.
Du elsker at samarbejde med kolleger om projekter og har lyst til aktivt og konstruktivt om at udfolde Musik & Kulturskolens vision om et mangfoldigt fællesskab i konstant bevægelse.
Stillingen er en fastansættelse på 3/37 pr. 15. august 2022. Med stillingen følger en række øvrige opgaver i form af forberedelse, koncerter, møder og projekter, som aftales og planlægges individuelt en sæson frem.
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 32.
Yderligere info ved henvendelse til Daglig leder Torsten Baggesen tlf. 2233 1020, mail: toba@ringsted.dk
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker på vilkår svarende til overenskomst for musikskolelærere.
Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.