DANSK Holbæk søger kreativ SoMe-medarbejder/butiksansat på fuldtid
Er du kreativ, har fingeren på pulsen på sociale medier - og elsker du at formidle mode, stil og gode tilbud? Har du desuden et stærkt servicegen? Så har vi stillingen til dig!
Hos DANSK Holbæk søger vi lige nu en engageret medarbejder til en nyoprettet stilling, der kombinerer butiksarbejde og SoMe-opgaver. Du skal altså, med andre ord, fungere som en kombination mellem en almindelig butiksansat og SoMe ansvarlig.
Hos DANSK er nærvær, troværdighed og gode relationer i fokus. Det gælder også på sociale medier, hvor vi ønsker en personlig, inspirerende og autentisk kommunikation med vores kunder. Vi søger en SoMe-medarbejder, der trives både foran og bagved kameraet.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Planlægning og produktion af content til sociale medier (fx Instagram og Facebook)
- Oprettelse af opslag, stories og reels med fokus på mode, nyheder, kampagner og hverdagen i butikken
- Idéudvikling til kreative kampagner og content
- Let foto- og videoproduktion i butikken
- Dialog med følgere (kommentarer og beskeder)
- Samarbejde med butikschefen samt marketingafdelingen om markedsføring og lokale initiativer
- Kasseekspedition
- Udpakning og prismærkning af varer
- Kundeservice og rådgivning i tøjvalget
Vi forestiller os, at du:
- Har interesse for sociale medier, content creation og digital markedsføring
- Er kreativ og idérig - og tør komme med nye forslag
- Har sans for mode, stil og visuel præsentation
- Er selvstændig, ansvarsbevidst og struktureret
- Er positiv, imødekommende og god til at kommunikere
- Har kendskab til Instagram/Facebook (erfaring er en fordel, men ikke et krav)
Det vigtigste for os er, at du er motiveret, lærevillig og har lyst til at skabe content, der engagerer og inspirerer vores kunder. Det er desuden vigtigt for os, at du brænder lige så meget for at være foran kameraet som du gør for alt det, der foregår bagved.
Lidt om DANSK:
DANSK er en landsdækkende tøjkæde med rødder i Midtjylland og hovedkontor i Ikast. Vi arbejder som et franchisekoncept, hvor butikkerne har stor selvstændighed og tæt sparring med hovedkontoret inden for bl.a. marketing, indkøb og uddannelse.
Hos DANSK lægger vi stor vægt på fællesskab, arbejdsglæde og gode relationer - både internt og med vores kunder.
Arbejdstid: Fuldtid
Arbejdstider: Hverdage + hver anden weekend (primært dagtimer)
Ansøgningsfrist: Vi afholder løbende samtaler og ansætter, når den rette kandidat er fundet.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte butikschef Isabelle på telefon 92 44 49 12 eller på mail holbaek@dansk.dk
Send din ansøgning og CV til Isabelle på holbaek@dansk.dk