Designer
Clever søger en Service Designer med mod på at forme fremtidens e-mobilitet
Hos Clever sætter vi brugeren i førersædet og former fremtidens e-mobilitetsløsninger, så det er nemt at vælge og køre elbil.
Vi er optimister. Vi tror på en lysere, mere bæredygtig fremtid og på det gode i mennesker. Vi tror på, at vi sammen kan skabe en mærkbar forskel – ikke bare i dag, men i mange år frem. Og vi tror, at vi er mange derude.
Vores fire kerneværdier er: Optimistic – Forward – Intuitive – Human. De er vores ledestjerner, som skal sikre, at vi når i mål med enkle, innovative, og relevante løsninger, der er designet til at begejstre mennesker. Inddragelse af brugere, kunder og samarbejdspartnere er en naturlig del af den måde vi arbejder på hos Clever.
Som vores nye Service Designer brænder du for konstant at optimere kundeoplevelsen og har hele tiden fokus på at finde de mest optimale løsninger. Du er skarp på problemløsning – og du har succes med at komme i mål med både opgaver og projekter, fordi du kombinerer struktur, planlægning, pålidelighed med en fantastisk evne til at inspirere og til at skabe langvarige relationer. Du er skarp til at forvandle data til indsigter og indsigter til visuelle og testbare koncepter i samarbejde med et tværfagligt team. Du fungerer godt i en hverdag, hvor du veksler mellem at fokusere på optimering af de små detaljer i kundeoplevelsen samt tænker de store tanker om morgendagens løsninger.
Vi er sat i verdenen for at udvikle løsninger til mennesker funderet på design thinking-metodologi og baseret på en naturlig nysgerrighed for verdenen omkring os. Du forstår, og stoler på processen ved – igennem vores produkter og services – at skabe værdi i vores kunders og partnernes hverdag. Du trives som holdspiller, og i tæt samarbejde med dine kolleger har du en vigtig rolle i at realisere Clevers visioner.
Primære opgaver
- Analysere og kortlægge de forskellige kunderejser samt hjælpe med at identificere nye muligheder og optimere nuværende flows på tværs af touchpoints
- Facilitere service design workshops med interne og eksterne interessenter særligt med henblik på input til touchpoint-analyse, service blueprints, kortlægge kundebehov, systemmangel og idégenerering
- Udarbejde prototyper på wireframe-niveau i samarbejde med eksterne partnere på brugertests og omsætning af brugerfeedback til implementering i tæt samarbejde med resten af Kunder & Innovation-teamet
- Sikre strategisk sammenhæng, samt taktisk og operationel konsistens på tværs af kunders og partneres kunderejser
- Udføre kvalitativ research af kundebehov og oversætte dette til designkrav
- Advokere og introducere service design-principper, metoder og værktøjer hele vejen igennem vores organisation og partnerskaber – herunder sikre det rette mindset og at design thinking er en naturlig del af ’the Clever Way’
- Sikre at vi altid tager udgangspunkt i Clevers fire kerneværdier, og at alle løsninger kan valideres af vores ’Experience driver framework’.
- Udvikle og vedligeholde værktøjskassen ift. service design og den gode brugeroplevelse
- Advokere for de forskellige brugersegmenter i projekter på tværs af Clever
Personlige kvalifikationer
- Du leder og bidrager positivt i diskussioner om ideer, koncepter, initiativer og projekter, både taktiske og strategiske, på alle niveauer
- Du har stærke kommunikations- og præsentationsevner, der på en positiv og overbevisende måde er i stand til at bringe andre med sig
- Du har erfaring med konceptudvikling, koncepttest og strategi for implementering
- Du evner at arbejde i en dynamisk og foranderlig verden, hvor man tør at prøve nye koncepter af
- Du forstår og omfavner Clevers værdier og Clevers tilgang til en fantastisk kundeoplevelse
- Du udviser klar empati og samarbejdsvilje over for dine kolleger og vores partnere
- Du er anti-bureaukratisk, selvmotiverende og giver dig 100 % i forhold til det aftalte
- Du er nem at samarbejde med og hjælper altid en kollega, når der er behov for det
- Du er altid villig til at sætte dine egne mål og opgaver i baggrunden for det, der er bedst for Clever og vores kunder
- Du bevarer roen og overblikket, når bølgerne går højt
Din baggrund
- Masteruddannelse i og/eller erfaring med service design, servicesystem design eller lignende
- Gerne konsulenterfaring
- Har praktisk erfaring med diverse innovationsprojekter
Clever tilbyder
Vi har en spændende stilling – kom og vær med til at sætte dit aftryk på vores fælles fremtid. Du får vist stor frihed og tillid under ansvar og får lov til selv at sætte dit præg på rutiner og løsninger i et dynamisk og agilt miljø. Desuden tilbydes gode løn- og personaleforhold, sundhedsforsikring og pensionsordning.
Clever er mere end blot et navn. Når du er en del af Clever, er du en del af en lysere og mere bæredygtig fremtid. En fremtid, der baner vejen for vores nye e-mobilitet.
Du kan læse mere om, hvordan det er at arbejde hos Clever på: www.clever.dk/velkommen.
Kontakt
Send din ansøgning til job@clever.dk inden den 10. marts – vi vil løbende kalde ind til samtaler. Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Anders Tolstrup Rasmussen, Service Designer på e-mail atr@clever.dk.
Vil du gerne høre status på processen, er du velkommen til at ringe til Christina Lyse på 52 10 08 05.
Om Clever
Clever er en innovativ virksomhed, som blev etableret i 2009 og er ejet af to af Danmarks mest innovative energikoncerner, Andel (tidligere SEAS-NVE) og NRGi. I Clever arbejder vi for, at det skal være nemt at køre elbil og det kræver opladning og ubegrænset frihed til at lade bilen op uanset hvor du er – også på tværs af grænser. Du kan læse mere om Clever på www.clever.dk.