Designer

Hos Filibabba søger vi den rette til en spændende stilling som designer.

Designer

Filibabba ApS Tilst

Indrykket 4. juni 2021

Hos Filibabba søger vi den rette til en spændende stilling som designer. Filibabba er et dansk baby- og børnetekstil- og interiørbrand med fokus på bæredygtighed og kvalitet. Hertil kan nævnes, at vi er GOTS certificeret. Vi holder til i Tilst ved Aarhus, hvor vi har til huse på en gammel charmerende herregård, beliggende i landlige omgivelser.

Vi søger en hands-on designer der trives med at arbejde med flere produktgrupper og som ikke er bange for at udfordre status quo og udvikle Filibabba. Jobbet indebærer en masse spændende opgaver og ansvarsområder såsom;

  • Idegenerering og design af nye produkter
  • Indhente inspiration og viden om trends og farver
  • Arbejdstegninger og oprettelse af styles
  • Opbygning af 2-3 årlige kollektioner
  • Daglig dialog med vores leverandører

FAGLIGE KOMPETENCER:

  • Superbruger i Illustrator og InDesign
  • Kendskab til Delogue
  • Kendskab til 3D-tegning
  • Tekstildesigner eller lignende baggrund
  • Gode kommunikationsevner på engelsk
  • Erfaring fra lignende stilling

PERSONLIGE EGENSKABER:

  • Du er struktureret og detaljeorienteret
  • Du er positiv og er god til at se muligheder, samt spille dine kollegaer gode
  • Du er kreativ og har samtidig et kommercielt mindset
  • Du arbejder fint under pres og trives med mange bolde i luften

VI TILBYDER:

 

En super spændende fuldtidsstilling med masser af ansvar og potentiale, og med mulighed for at gøre en forskel. Du vil blive en del af et stærkt team, der brænder for deres arbejde. Vi har en meget uformel virksomhedskultur, med masser af frihed og hvor alle trives med at der skal leveres resultater, samtidig med at der er plads til sjov. Man får en spændende og alsidig hverdag og kommer omkring mange forskellige arbejdsområder.

ANSØGNING:

 

Lyder jobbet som noget for dig og har du et ønske om at blive en del af team Filibabba, så send din ansøgning.

Der vil løbende blive kørt samtaler, og opstart vil være den 1. august 2021.