Designer med erfaring fra licensbranchen

Vikariat

Hvem er vi…

SkyBrands A/S har stor succes med at levere apparel og accessories med aktuelle licenser til store detailkæder i Europa herunder ZARA, H&M, LPP, Lindex og KappAhl i samarbejde med en række førende brands som Hasbro, Mattel, Warner Brothers & Universal. Vores kontor er beliggende ved motorvej E45 nord for Vejle, og har datterselskab i Tyskland, vi beskæftiger samlet 25 ansatte. 

Hvad søger vi…

Den dygtigste licensdesigner med erfaring fra branchen… 

Dine arbejdsopgaver…

Du vil indgå i det nuværende designteam i vores international apparel-afdeling som er i kraftig vækst. Din primære opgave bliver med udgangspunkt i eksisterende og nye licenser, selvstændigt at udvikle design-kollektioner hovedsageligt inden for apparel. Du skal være kreativ og idérig, men samtidig evne at holde det inden for rammerne af den givne licens. Du får mulighed for at bruge dine kreative evner og samarbejde tæt med husets indkøbs- og salgsafdeling. En del af jobbet kommer ligeledes til at bestå i tæt dialog med vores samarbejdspartnere i form af leverandører, licensgivere og kunder. 

Dine kvalifikationer…

  • Flair for farver, mode og tidens trends – og erfaring med licens 
  • Kreativ og disciplineret og med stor evne til at sætte dig ind i kundens behov 
  • Opfølgning og kommentering på prøver samt godkendelser 
  • Kan organisere og prioritere dine opgaver og er fleksibel 
  • Rutineret IT bruger og er fortrolig med Illustrator og Photoshop 
  • Har begge ben på jorden og besidder en kommerciel sans for, hvad der kan sælges til kunden 
  • Trives i en travl hverdag og er god til at overholde deadlines 
  • Taler og skriver dansk og engelsk 

Vi tilbyder… 

SkyBrands A/S tilbyder en alsidig hverdag i et miljø præget af travlhed, højt humør, en uformel omgangstone og med udfordrende opgaver i en international atmosfære. Løn og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer. Er du den rette, er der mulighed for fastansættelse efter endt vikariat. Vikariatet forventes i udgangspunktet at have en varighed på 6 måneder med start hurtigst muligt. 

Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at kontakte CEO, Thomas Larsen på tlf. 31 31 92 41. 

Ansøgningsfrist: vi behandler ansøgningerne løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt via linket "Ansøg". 

For yderligere info se vores hjemmeside: www.skybrands.net