Designer med erfaring fra licensbranchen

Hvem er vi…

SkyBrands A/S er en af de førende leverandører af beklædning med licens i Europa. Vi samarbejder med verdens førende brands som Hasbro, Mattel, Volkswagen, PlayStation, Warner Brothers, Universal, Paw Patrol, LOL, FC Barcelona, Liverpool og mange flere. Vores moderne hovedkontor er beliggende ved motorvej E45 i Vejle, og har datterselskaber i Tyskland, hvorfra vi samlet beskæftiger 25 ansatte. Skybrands designer, producerer og afsætter produkterne til førende detailkæder på flere europæiske markeder.

Hvad søger vi…

Den dygtigste licensdesigner med erfaring fra branchen….

Dine arbejdsopgaver…

Du vil indgå i vores nuværende designteam. Din primære opgave bliver med udgangspunkt i eksisterende og nye licenser og disses styleguides, selvstændigt at udvikle virksomhedens kollektioner hovedsagligt inden for hometex. Du skal være kreativ og iderig, men samtidig evne at holde det inden for rammerne af den givne licens. Du får mulighed for at bruge dine kreative evner og samarbejde tæt med husets indkøbs- og salgsafdeling. En del af jobbet kommer ligeledes til at bestå i tæt dialogen med vores samarbejdspartnere i form af leverandører, licensgivere og kunder.

Dine kvalifikationer…

  • Flair for farver, mode og tidens trends – og gerne erfaring med licens
  • Kreativ og disciplineret og med stor evne til at sætte dig ind i kundens behov
  • Erfaring fra tekstilbranchen og lignende job er en klar fordel
  • Kan organisere og prioritere dine opgaver og er fleksibel
  • Rutineret IT bruger og er fortrolig med Illustrator og Photoshop
  • Har begge ben på jorden og besidder en kommerciel sans for, hvad der kan sælges til kunden.
  • Trives i en travl hverdag og er god til at overholde deadlines.
  • Taler og skriver dansk og engelsk

Vi tilbyder…

SkyBrands A/S tilbyder en alsidig hverdag i et ungt miljø præget af travlhed og udfordrende opgaver i en international atmosfære. Med andre ord bliv en del af en spændende fremtid. Løn og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer. Er du den rette er der mulighed for forlængelse af ansættelsen efter endt vikariat.

Har ovenstående fanget din interesse, så send din ansøgning til job@skybrands.net. Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at kontakte os på +45 7572 5050

Ansøgningsfrist: hurtigst muligt, vi behandler ansøgningerne løbende så send din ansøgning hurtigst muligt

For yderligere info se vores hjemmeside: www.skybrands.net