Digital Artworker

Til dansk multibrand designhus

Digital Artworker til dansk multibrand designhus

Vi har travlt i eCom teamet og søger lige nu en erfaren Digital Artworker, som brænder for at producere og implementere grafisk materiale på alle vores digitale kanaler med alt fra web til SoMe og nyhedsmails.

Som Digital Artworker hos Rosendahl Design Group bliver du en del af et kreativt hus, der arbejder med udvikling og salg af nogle af Danmarks stærkeste designbrands. Din vigtigste opgave bliver at producere grafiske elementer med baggrund i kampagnemateriale fra Marketing og tilpasse det til alle vores digitale platforme. Det er derfor afgørende, at du har et digitalt mindset og er på hjemmebane når det gælder digitale medier, branding og eCom.

Arbejdsopgaver og ansvar
Du bliver en del af vores eCom team, der p.t. består af 11 engagerede kolleger. Vi er på en spændende digital rejse med implementering af ny platform og nye digitale processer. Du vil referere til vores Traffic & Campaign Manager.

Dine primære opgaver bliver, at:

  • Producere grafiske elementer til taktiske kampagner på alle digitale platforme: Web, SoMe, e-mails m.m.
  • Producere og opsætte materiale i tråd med RDGs brand DNA & identitet
  • Sørge for opsætning af nyhedsmails og konvertering af videoer til digitale kanaler
  • Sikre en god koordinering på tværs af hele eCom teamet samt med Marketing

Dig som person
Som person er du vant til at planlægge og koordinere. Du er kreativ og har øje for detaljen med fokus på at levere fejlfrit grafisk materiale. Du kan holde energien og humøret højt i en til tider hektisk hverdag med mange deadlines. Herudover forventer vi, at:

  • Du kan skabe overblik via struktur og går forrest for at sikre, at deadlines overholdes
  • Du er uddannet multimediedesigner, mediegrafiker eller har anden relevant uddannelse
  • Du er superbruger i Photoshop, InDesign og Illustrator
  • Du er dedikeret, og har nemt ved at samarbejde og skabe relationer på tværs af organisationen
  • Du er parat til at være med på en stor digital forandringsrejse

Vi tilbyder
En spændende stilling i en virksomhed, der hele tiden udvikler sig. Et team af engagerede kolleger og et uformelt arbejdsmiljø i lyse og inspirerende omgivelser med base i Hørsholm.

Vi tilbyder en lønpakke, der forhandles individuelt, med pension og sundhedssikring.

Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of E-commerce, Susanne Stensgaard Jagd, mobilnr. 2516 0794 eller HR-partner Carsten Lingren, mobilnr. 2516 0746.

Vi glæder os til at høre fra dig hurtigst muligt og indkalder løbende til samtaler. Forventet tiltrædelse er senest 1. september eller før. Vi modtager kun ansøgninger, der er søgt online via nedenstående link.

Om os i Rosendahl Design Group
Vi er en danskejet familievirksomhed med 130 medarbejdere, der siden 1984 har været førende producent af dansk design. Vores mission er at skabe nyt, holdbart design i den kvalitet, dansk design er kendt for verden over – og samtidig profilere og værne om den danske designskat ved at genopdage og videreudvikle klassikere.

Fællesnævneren er produkter, der gør hverdagen smukkere og skaber værdi for vores kunder. Vi er stolte af at arbejde med en brandportefølje, der tæller Rosendahl, Kay Bojesen, Global, Arne Jacobsen Clocks, Holmegaard, Bjørn Wiinblad, JUNA, Lyngby Porcelæn og Kähler.

Som et kreativt hus er engagerede og passionerede medarbejdere vores vigtigste ressource. Vi vægter medarbejdertrivsel højt, og det er afgørende for os at være en arbejdsplads med højt til loftet, hvor vi er glade for at møde op hver dag. Omdrejningspunktet for vores daglige arbejde er vores fire værdier: Integritet, handlekraft, købmandskab og kreativitet, som det giver mening for os at styre efter.