Digital forsideredaktør til Politiken

Kan du prioritere mellem døgnets vigtigste historier? Kan du holde hovedet koldt i pressede situationer? Og kan du skære den perfekte rubrik, så læserne også bliver interesseret i Yemen og andre ’fjerne’ emner? Så er jobbet som forsideredaktør på politiken.dk måske noget for dig.

Vi tilbyder et job på Danmarks bedste netavis. Du skal være med til at beslutte, hvad der er vigtigt, og hvad der ikke er. Du skal kunne bevare overblikket, når store historier pludselig breaker, og når mange ting sker samtidigt. Omvendt skal du kunne sætte fut i både site og redaktion på stille dage.

På Politiken har vi bevist, at det er muligt at få brugerne til at betale for digital kvalitetsjournalistik. Du kommer til at sidde helt centralt på redaktionen og får en væsentlig rolle i at udvikle politiken.dk som et stærkt vanedannende digitalt abonnementsmedie.

Vi forventer, at:

  • du har en bred viden om samfund, debat og kultur
  • du har et skarpt journalistisk blik for vinkler og historier, der vinder nyhedsdagsordenen
  • du er god til at arbejde kreativt med rubrikker
  • du har stærke digitale kompetencer
  • du har forståelse for og evne til at optimere digitalt abonnementssalg i Politikens målgruppe
  • du går meget op i journalistisk kvalitet og etik – også når det går stærkt
  • du kan lide at arbejde med data i realtid for at optimere forsiden

Det er en klar fordel, hvis du har erfaring fra et newsroom og med at prioritere historier.

Vi tilbyder til gengæld et ekstremt spændende og sjovt job, hvor du er med til at præge dækningen af alle væsentlige historier i verden. Corona-epidemi, valg i ind- og udland samt alverdens store begivenheder. Du kommer til at være med til at dække det hele.

Stillingen er 36 timer om ugen. Du skal forvente at arbejde på skæve tidspunkter. Vi er bemandet fra 06.00 til midnat – lidt tidligere i weekenden.

En mangfoldig redaktion giver bedre journalistik. Vi opfordrer derfor alle uanset køn, alder og etnicitet til at søge.

Er du interesseret? Så klik ind på jppol.dk, tryk på ’karriere’, udfyld skemaet og vedhæft din ansøgning samt eventuelle bilag. Ansøgningsfristen er onsdag 5. januar klokken 12.00. Hvis du har spørgsmål til stillingen, så kontakt digital redaktionschef Thomas Berndt på 30103258.

JP/Politikens Hus - Vi skaber oplyste borgere
JP/Politikens Hus er en af Danmarks førende medievirksomheder med aktiviteter i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland. Vores formål er at formidle oplysning, nyheder, debat og litteratur til borgerne. Koncernens udgivelser tæller blandt andet Ekstra Bladet, Jyllands-Posten og Politiken samt nogle af Danmarks toneangivende erhvervsudgivelser; vi ejer 49,9 pct. af Dagbladet Børsen og står bag Finans, Ritzau Finans samt Watch Medier, som udgiver digitale medier i Danmark, Tyskland og Norge. Med Politikens Forlag udgiver vi en række af Danmarks og Sveriges mest læste forfattere. Og i regi af Jyllands-Posten udgiver vi 12 lokalaviser i Østjylland. Vi ejer også Saxo, Danmarks førende online boghandel og en af danskernes foretrukne bogstreamingtjenester. JP/Politikens Hus har 2.100 medarbejdere og havde i 2020 en omsætning på 3 mia. kr.