Digital Graphics Specialist hos Helsam

Brænder du for at arbejde med brand-identitet, lave inspirerende, vedkommende og engagerende visuals til vore digitale salg- og brandingkanaler? Ved du hvordan digital content skal performe på tværs af betalt annoncering, e-mailmarketing samt website, og vil du være med til at skabe geniale digitale kundeoplevelser? Er du endvidere skarp på detalje-finesser og har du erfaring med visuelle identiteter? Så har vi måske en fremtid sammen.

Hos Helsam kæden søger vi en erfaren Digital Graphics Specialist, der skal være frontløber på brand-identitet og være med til at løfte brand-niveauet i en af Danmarks førende virksomheder indenfor helsekost og hudpleje.

Dine arbejdsopgaver

  • Folde det visuelle univers ud på vores digitale salg- og brandingkanaler.
  • Designe smukt, inspirerende samt engagerende onlinegrafik
  • Skabe visuelle oplevelser med hovedvægt på digitalisering, men også til vores butikker samt interne grafiske behov.
  • Varetage det grafiske layout på POS materiale til vores butikker.
  • Sikre kvaliteten i det visuelle univers, således brand-identitet og designguides overholdes.
  • Konceptualisere kreative ideer sammen med resten af salg- og brandingteamet.
  • Være med til at eksekvere på editorials, stories og andet redaktionelt indhold.
  • Sikre den røde tråd og konsistensen i vores visuelle identitet på tværs af online og offline kanaler.
  • Stå for layout og produktion af tryksager i mindre omfang.
  • Stå for layout og produktion af poser, indpakning etc. til egne butikker.

 

Dine kvalifikationer

For at få succes i funktionen kræver det, at du har en stærk grafisk baggrund med en solid track record på det digitalt grafiske område – gerne fra lignende branche, men ikke et must.

Det er vigtigt du kan være med til at skabe succesfulde digitale kundeoplevelser i et inspirerende visuelt univers, hvor trafik og konverteringsoptimering er i konstant fokus.

 

Herudover kræver det

  • At du er superbruger af Adobe-pakken (Photoshop, Illustrator og InDesign).
  • Har solid erfaring med at skabe visuelle og grafiske oplevelser til E-commerce, websites, e-mail marketing, SoMe, digital annoncering etc.
  • Har klar forståelse for UI-design og digitale brugeroplevelser.
  • God erfaring med at levere ind til CMS-systemer, e-mail systemer og paid marketing på SoMe og Google.
  • Har klar forståelse for, at grafik skal virke på diverse kanaler som IG, FB, E-mail, E-commerce etc.
  • Er detaljeorienteret med evnen til at levere et fantastisk produkt under stramme deadlines og stadig med fokus på detaljegraden.
  • Kommerciel forståelse for og erfaring med at arbejde med både kreative og forretningsmæssige mål, hvor den visuelle identitet opretholdes.
  • Gode kommunikationsevner og at du er en fleksibel og samarbejdsvillig teamplayer i et tværfunktionelt og dynamisk arbejdsmiljø.

Vi tilbyder

  • En spændende stilling i vores team med hovedkontor i Sønderborg – arbejdslokation er dog fleksibel.
  • Et team af dygtige, imødekommende og søde kollegaer i et sundt arbejdsmiljø.
  • 37 timers arbejdsuge.
  • Løn efter kvalifikationer

 

Interesseret?

Kontakt CCO Line Krogh på lik@helsam.dk eller mobil +45 4061 6092.

Samtaler afholdes løbende, idet vi skal bruge den helt rigtige kandidat snarest muligt.

 

 

Om Helsam Gruppen A/S

Helsam Gruppen A/S er en 100% danskejet grossist- og detailvirksomhed. Vi er markedsledende inden for helsebranchen og samarbejder med omkring 230 leverandører inden for helsekost, personlig pleje, og økologiske varer. Vi er tilbage i 1985 født på ambitionen om at være bedre og stærkere sammen, og den grundidé holder vi ved. Helse sammen - Helsam

Helsam Gruppen består af Helsam Engros, Helsam kæden, DermaVita, helsam.dk og mecindo.dk. Vi har kontorer i Sønderborg, Kolding og København. Vores lager er beliggende i Sønderborg. Virksomheden beskæftiger i alt ca. 250 medarbejdere.

 

 

 

 

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Line Krogh
Tlf.: 40616092

Ansøgningsfrist:
14. april 2022