Digital Projektleder med teknisk indsigt til CPH:DOX og BUSTER Filmfestival
Vil du være den, der holder de digitale platforme for filmfestivalerne CPH:DOX og BUSTER kørende og i udvikling? Vi søger en digitalt stærk og struktureret projektleder, der kan omsætte behov til konkrete løsninger i tæt samarbejde med tekniske leverandører og interne kolleger.
Vil du være den, der holder de digitale platforme for filmfestivalerne CPH:DOX og BUSTER kørende og i udvikling? Vi søger en digitalt stærk og struktureret projektleder, der kan omsætte behov til konkrete løsninger i tæt samarbejde med tekniske leverandører og interne kolleger.
Du bliver en nøgleperson i en kreativ og dynamisk organisation, hvor kultur, publikum og teknologi mødes – og hvor du er med til at forme de digitale rammer omkring to af Danmarks største filmfestivaler.
Da vi som kulturorganisation ikke er lønførende, leder vi også efter dig, der kan se muligheden for at bruge dine projektleder-evner og digitale know-how i kulturens tjeneste og som en del af et dedikeret hold, der brænder for at gøre en reel forskel.
Dine primære opgaver
- - Koordinere den daglige drift og videreudvikling af vores digitale platforme:
websites (cphdox.dk, buster.dk, paradox.dk), billetsystem (via den eksterne platform Eventive) og streaming-tjeneste (paradox.dk).
- Være bindeled mellem organisationen og eksterne tekniske partnere – og sikre leverancer, dialog og at opgaver bliver forstået, løst og leveret.
- Indsamle og oversætte behov fra kolleger til tekniske briefinger.
- Følge op på API-integrationer – særligt mellem vores eksterne billetsystem og vores hjemmesiders backend (i WordPress).
- Drive digitale forbedringsprojekter, fx automatisering af EAN-fakturering til skoler, gæstelister, redesign af hjemmesider, udvikling af festival-apps, udvikling og implementering af AI, dataopsamling etc.
- Evaluere og anbefale bedre digitale løsninger – fx streaming-platforme med forbedret rapportering.
- Vurdere og forbedre brugeroplevelsen på vores websites – både desktop og mobil.
Vi forestiller os, at du:
- - Har erfaring med digital projektledelse.
- - Har teknisk forståelse og kan samarbejde effektivt med webudviklere, platformspartnere og eksterne tekniske leverandører.
- - Er struktureret, god til at dokumentere og prioritere.
- - Tænker i helheder og kan vurdere digitale løsninger ud fra både brugervenlighed, funktion og ressourcer.
- - Har forståelse for CMS’er som WordPress, API’er, cloudbaserede løsninger, streaming og digitale arbejdsmiljøer som Google Workspace.
- - Tænker i løsninger, der balancerer brugervenlighed, funktionalitet og ressourcer.
Vi tilbyder:
- - En central rolle i en kreativ kulturorganisation med stort internationalt udsyn.
- - Mulighed for at præge og udvikle de digitale platforme, der forbinder festivalerne med publikum.
- - En afvekslende hverdag med fleksible arbejdsvilkår og et passioneret team.
- - Fuldtidsstilling med opstart 1. august 2025 (eller snarest derefter).
Der må påregnes aften- og weekendarbejde i perioder op til og under festivalerne. Stillingen forankres i organisationens kommunikationsafdeling og refererer til organisationens kommunikationschef.
Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge – uanset køn, alder, baggrund eller erfaring.
Om os
Fonden De Københavnske Filmfestivaler driver filmfestivalerne CPH:DOX og BUSTER Filmfestival og arbejder i tillæg med andre filmrelaterede projekter. Som festivalorganisation ser vi kunsten og kulturen som en aktiv stemme i samfundet og festivalerne som en anledning til at samle befolkningen om store emner. Vi brænder for at finde nye, sjove og spændende måde at oplyse og inspirere til samtale og skabe møder mellem mennesker, der måske ikke ellers ville støde på hinanden. Festivalerne holder til i Kødbyen i København.
Sådan søger du
Send ansøgning, CV og eventuelle bilag til job@cphfilmfestivals.dk senest mandag den 17. juni kl. 12.00.
Skriv venligst ”Digital projektleder” i emnefeltet.
Vi forbeholder os muligheden for at afholde samtaler løbende, så vi opfordrer til, at du sender din ansøgning hurtigst muligt.
Vi tilstræber at afslutte ansættelsesprocessen i uge 26.
Spørgsmål til stillingen?
Kontakt administerende direktør Katrine Kiilgaard på katrine@cphdox.dk eller +45 2042 4529 med en forudgående sms, der forklarer dit ærinde.