DR Drama søger producent til julekalender

DR Drama søger en producent, som vil stå i spidsen for julekalenderen med publicering i 2026. I DR Drama har vi en ambition om, at danskerne får fælles oplevelser med dansk fiktion af høj kvalitet på DR’s platforme. I takt med et ændret mediemarked samt ændrede forbrugsmønstre og behov, har DR Drama lagt en ny strategi for at sikre, at DR’s dramaserier markerer sig tydeligt og har en stærk national gennemslagskraft og egenart. Det gælder også DR’s julekalender, der har en lang og særlig tradition for at samle familierne i december. Til at løse opgaven med julekalenderen til 2026 søger vi nu producent.

Vil du være med til at løfte denne ambition og indgå i DR Dramas team af producenter og lineproducere, så er denne stilling noget for dig.

Ansvar og opgaver

  • Producenten er leder af serien
  • Producenten har det økonomiske, kunstneriske og produktionelle ansvar for tilblivelsen af julekalenderen
  • Producenten er ansvarlig for, at den kunstneriske vision forløses indenfor de givne rammer i tæt dialog med DR Dramas ledelse
  • Producenten er ansvarlig for ansættelse af det kunstneriske hold
  • Producenten sikrer ansættelse af produktionshold i samarbejde med lineproduceren
  • Producenten sikrer lancering, markedsføring m.m. i tæt samarbejde med fiktionschefen og relevante afdelinger i DR

Vi forventer at du har

  • produceret en større serie – og gerne en julekalender før
  • stort kendskab til film- og serieproduktion
  • erfaring fra branchen
  • et stort netværk
  • ledererfaring fra tv-produktion
  • kendskab til offentlig administration en fordel
  • den personlige styrke til at varetage det store ansvar en tv-produktion er
  • en åben og imødekommende tilgang til kollegaer

Stillingen er tidsbegrænset t.o.m. december 2026 . Tiltrædelse snarest mulig.

Løn forhandles i henhold til gældende overenskomst.

Kontakt

Du er velkommen til at kontakte Administrationschef Marianne Bennetzen benn@dr.dk, hvis du vil vide mere om stillingen.  

DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi kvinder og mænd uanset alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.  

Vi ser frem til at modtage din ansøgning. Stillinger i DR søges udelukkende elektronisk. Du søger ved at klikke på "Søg stillingen" i højre side.