DR søger A-klipper / visuel producer
A-klipper / visuel producer med stærke kompetencer inden for visuel fortælleform og postproduktion.
DR Programproduktion Vest, DR Medieproduktion i Aarhus søger en A-klipper / visuel producer med erfaring og lyst til at arbejde med børnefiktion.
Du skal være med til at udvikle, konceptualisere og klippe børnefiktionsserier til DR Ultra og DRTV.
Det kan være serier som ”Vennerne og det grønne lys” og ”Ramasjang Mysteriet” – men i høj grad handler det om de serier, vi endnu ikke har fundet på.
Så kunne du tænke dig at koble rollen som visuel producer med den styrke og det overblik, du i forvejen har som klipper, er her en oplagt mulighed for at være med fra A-Z, fra kreativ idéudvikling til visuel og produktionel udførelse.
Vi forventer, at du:
- er en erfaren klipper og har arbejdet med børnefiktion eller anden fiktion
- har flair for at arbejde med musikalitet og stemningsskabende lyd
- kan omsætte et manus til en fortælling i billeder
- er kreativ og kan udvikle nye og anderledes fortælleformer
- er god til at samarbejde – og kan få folk til at arbejde sammen som et hold
- er omhyggelig og tager ansvar
- brænder for at lave fiktion til børn
Du vil møde et hus, som har en stor passion for at lave indhold til børn på de platforme, de befinder sig på. Særligt børnefiktion har en stor plads i vores hjerter, og vi producerer op til flere serier hvert år.
Du kommer således til at blive en del af et team, som brænder for at fortælle og formidle historier til børn, og som med stort engagement sætter en ære i at producere det allerbedste til målgruppen.
Kan du se dig selv som en del af holdet, og kan du samtidig sætte flueben ved ovenstående punkter – så tøv ikke med at vise os din interesse.
Vi tilbyder en ambitiøs, men uhøjtidelig arbejdsplads, hvor vores fælles mål er at skabe det bedste indhold til vores brugere.
Der er tale om en fast stilling. Arbejdsstedet er i Aarhus.
DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.
Ansøgningsfrist: mandag d. 28. november 2022 kl.12.00.
Der vil løbende blive afholdt samtaler.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Johan Lunøe på jolu@dr.dk eller 28540617.
Din ansøgning kan betragtes som modtaget i DR’s systemer, når du som kvittering får et autosvar fra DR HR.
DR Aarhus er hjemsted for en lang række radio- og tv-produktioner, bl.a. tv-programmer som Hammerslag, Den store bagedyst, Kender du typen, Nak og Æd, Indefra med Anders Agger, Ultra Nyt samt en lang række andre dokumentar-, livsstils- og børneprogrammer.