Elev fra teknikeruddannelsen til Nørrebro Teater

Nørrebro Teater søger en engageret og nysgerrig elev, som har lyst til at få hænderne helt ned i teatrets maskinrum, og være med til at skabe magiske oplevelser for teatrets publikum.

ELEV
fra teknikeruddannelsen til Nørrebro Teater

 

Nørrebro Teater søger en engageret og nysgerrig elev, som har lyst til at få hænderne helt ned i teatrets maskinrum, og være med til at skabe magiske oplevelser for teatrets publikum.

 

Om Nørrebro Teater

Nørrebro Teater er en moderne kulturinstitution, der forbinder mennesker gennem perspektiverende og underholdende oplevelser med teater, samtaler, musik og kunst. 
Nørrebro Teaters program rummer den visuelt forførende scenekunst, de perspektiverende samtaler, den overraskende samtidskunst, den samlende musik, men vigtigst den kultur, der forbliver i beskueren og som fortsætter som samtale længe efter tæppet er faldet.  
Nørrebro Teaters ambition er at være et relevant hus til den fremtid, vi allerede lever i. 

 

Arbejdsområder

Være med i processen fra skitseaflevering og modelaflevering til opbygning af scenografi.

Medvirke til at afvikle forestillinger.

 

Om dig

Du er i gang med teater- event- av- teknikker-uddannelsen på Next

Du er nysgerrig, teknisk interesseret og klar til at lære

Du er mødestabil og kan arbejde både selvstændigt og i team

Du trives med både planlagte og spontane løsninger

 

Vi tilbyder

Som elev på Nørrebro Teater får du en håndværksmæssig, teatertekniskuddannelse med særlig vægt på det praktiske indenfor sceneteknik og værkstedsfunktioner.

 

Du vil indgå i produktionen og referere til Scenemesteren.

 

Elevperiode

Elevperioden er ca. 4 år. Fridage/-uger aftales med nærmeste leder i forlængelse af de gældende retningslinjer for din studieordning. 

 

Løn og arbejdstid

Elevløn efter Teknisk Landsforbunds gældende overenskomst
Elevpladsen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen. Arbejdstiden kan variere, og man skal være forberedt på aften- og lørdagsprøver.

Vi er fleksible i forhold til dit studieforløb.