Er du vores fotograf?
Vil du fotografere elever og medarbejdere for os, og hjælpe os med at levere skolefoto i topklasse? Vi laver Danmarks bedste skolefotos, og leder efter en ekstra fotograf til at indgå i et team på tre fotografer.
Vi er en virksomhed i vækst, som har foretaget skolefotografering i nogle år, og vi skal fra august til oktober fotografere ca. 12.000 elever og lærere, fordelt på skoler og gymnasier over hele Sjælland. Vi brænder for at levere portrætter i topklasse af både elever og medarbejdere, samtidig med at vi gør det til en sjov oplevelse for alle! - Efter fotograferingen skal det stadig være noget man taler om på skolen. Når vi fotograferer, er vi altid et hold bestående af to portrætfotografer og én klassebilledefotograf, og du vil blive en del af sådan et hold.
Vi har det sjovt når vi er ude at fotografere, og som en del af et team, skal du naturligvis være en holdspiller, arbejdsom og have en pædagogisk fornemmelse overfor eleverne. Vi skal nok lære dig det tekniske og har alt det udstyr du skal bruge.
Arbejdsperioden er fra 4/8-2025 til ca. 7/10-2025 – arbejdstimerne er i gennemsnit på 37 timer om ugen. Vi har udstyr til dig.
Hvis det lyder interessant, og du gerne vil høre mere, Så send en ansøgning og CV og evt. også en anbefaling og portfolio, hvis du har det, til foto@fokusfotografi.dk
Ansøgningsfristen er senest 1/7-2025, eller indtil vi har fundet de rigtige kandidater.
Vi gennemgår ansøgninger løbende, og kvalificerede ansøgere indkaldes til samtale.
Vi ser frem til at høre fra dig
Fokus Fotografi
Korsørgade 17
2100 Kbh Ø
foto@fokusfotografi.dk
60 40 10 40
www.fokusfotografi.dk