Er du vores nye scenograf/scenemester?

7-kanten, den vestjyske amatørscene søger snarest en scenograf/scenemester.

Vi forventer, at du i samarbejde med foreningens frivillige kan designe og producere scenografien til vore forestillinger og fungere som scenemester.

Din opgave bliver bl.a. at medvirke ved 7-kantens største forestilling ”Varde Sommerspil”, som årligt tiltrækker mellem 20.000-30.000 publikummer. Forestillingen i 2022 er ”Jesus Christ Superstar”, som afvikles på Friluftsscenen i Arnbjerg i Varde.

Derudover arrangerer 7-kanten årligt en række mindre produktioner på indendørs scener, primært i Varde Teater- og Musikhus.

Vi kan tilbyde:

  • en projektansættelse indtil den 15. juli 2022 med mulighed for forlængelse/fastansættelse
  • en stilling, hvor opgaverne omfatter mindre og større produktioner
  • et fantastisk værksted, hvor du i samarbejde med en række dygtige, frivillige håndværkere udvikler idéer samt producerer scenografi og rekvisitter

Vi forventer, at du:

  • har erfaring med opsætning af større og mindre teaterforestillinger
  • er god til at organisere arbejdet og samarbejdet på værksted og scene
  • er en dygtig og kreativ håndværker/scenograf
  • er budget- og økonomiansvarlig
  • er samarbejdsvillig og rummelig
  • er med fra først til sidst i forbindelse de forskellige opgaver
  • har erfaring med at samarbejde med frivillige

Løn og ansættelsesvilkår efter nærmere aftale.

Send en kortfattet ansøgning til 7-kanten@7-kanten.dk.

Ansøgningsfrist er mandag den 10. januar 2022.

Du må meget gerne vedlægge bilag/oversigt med scenografier/scener, som du har produceret – gerne suppleret med billeddokumentation.

Har du spørgsmål vedr. stillingen, kan du kontakte formand for 7-kanten Jan Wessel Rasmussen på mobil 25 13 35 90.

Du kan læse mere om 7-kanten på www.7-kanten.dk.