Er du vores nye Teatertekniker?

Teater Nordkraft søger en ny kollega til vores tekniske team.

Du bliver en del af vores hold på 6 dedikerede medarbejdere, hvor du vil være den, som kan gå ind i mange forskellige arbejdsområder.

Med dette job vil du desuden være med til at forme et teater, som er inde i en rivende udvikling på flere områder - og hvor vi i skrivende stund er i fuld gang med at opgradere vores tekniske udstyr. Hvis du kan genkende dig selv i opslaget, vil vi meget gerne høre fra dig.

Dine primære opgaver bliver:

  • Værkstedsproduktion af scenografier i samarbejde med vores scenemester

herunder både træ- og svejsearbejde

  • Lyssætning til mindre projekter
  • Ophængning af lys, lyd og kabelarbejde i samarbejde med vores lys- og lyddesignere
  • Afvikling af forestillinger
  • Modtagelse af gæstespil og andre eksterne arrangementer
  • Ad hoc-opgaver

Vi forventer at du:

  • Er uddannet teatertekniker eller har en lignende teaterfaglig baggrund
  • Har svejsecertifikat eller erfaring.
  • Har gerne kendskab til GrandMA2
  • Har B-kørekort
  • Er holdspiller, men også kan tage ejerskab på opgaverne og arbejde selvstændigt
  • Er god til at samarbejde både med dine faste kolleger og vores mange gæster                                                           i huset
  • Er imødekommende og god til at kommunikere, når du tager imod vores gæstespil
  • Er fleksibel mht arbejdsopgaver og arbejdstider

Stillingen er en fast stilling med gennemsnitlig arbejdstid på 32 timer/uge med ansættelsesstart pr. 1/8 2022. Ansættelsen sker efter overenskomsten mellem Dansk Teater og TL.

Ansøgning sendes inden 1. juni 2022 på mail: ansoegning@teaternordkraft.dk

Jobsamtaler vil foregå i løbet af juni måned – forventet i uge 24.  

 

Det er en fordel, hvis ansøger er parat til at bosætte sig i nærheden af Aalborg.

 

Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte

Produktionsleder Mikkel Ove Hansen: mikkelo@teaternordkraft.dk – 2714 5763

eller Producent Karin Seisbøll: karin@teaternordkraft.dk – 2241 986