Erfaren eventleder og teambuilding-instruktør

Vil du stå i spidsen for teambuilding-events – og skabe oplevelser, som virksomheder taler om bagefter?

AWA Teambuilding søger en erfaren og energisk eventleder, der først og fremmest har lyst til at komme ud og levere professionelle teambuilding-events.

Du får hjemmebane på vores kontor i Gothersgade i København, men en stor del af dit arbejde foregår ude hos virksomheder, hoteller og konferencesteder – primært på Sjælland.

Vi søger ikke en person, der kun vil koordinere fra skrivebordet. Du skal selv have lyst til at stå foran deltagerne, skabe energi, lede arrangementet og sikre, at kunden får en helstøbt og professionel oplevelse.

Din rolle

Du bliver en central del af vores eventteam og får ansvar for både planlægning, koordinering og gennemførelse.

Dine vigtigste opgaver bliver at:

Planlægge og gennemføre teambuilding-events

Være ansvarlig eventleder og kundens kontaktperson på dagen

Skabe energi, tryghed og engagement blandt deltagerne

Fordele roller og opgaver mellem instruktørerne

Koordinere opgaver og arrangementer med Mads, som har ansvaret for vores operations og leverancer i Jylland

Koordinere og oplære vores 2 eventkoordinatorer

Planlægge samarbejdet med vores team på 10–12 freelancere

Sikre, at alle ved, hvor de skal være, hvad de skal medbringe, og hvad deres rolle er

Kvalitetssikre events før, under og efter leveringen

Hjælpe med klargøring, lager, transport og praktisk eventmateriale

Evaluere arrangementer og omsætte erfaringerne til forbedringer

Bidrage til udvikling og test af nye aktiviteter og koncepter

Du kommer blandt andet til at arbejde med koncepter som Forræder, Stormester, Game of Zones, Beat the Box, Icebreaker og GPS-baserede aktiviteter.

Hvem er du?

Din uddannelse og præcise titel er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du har erfaring med mennesker, events og facilitering.

Du kan eksempelvis have en baggrund inden for:

Teambuilding og firmaevents

Konferencer, hoteller eller oplevelsesbranchen

Undervisning eller facilitering

Højskole, efterskole eller idræt

Outdoor-aktiviteter

Teater, performance eller kultur

Projekt- eller eventledelse

Vi forestiller os, at du:

Har erfaring med at stå foran større grupper

Kan skabe energi uden at miste overblik og professionalisme

Er tydelig, rolig og handlekraftig, når noget ændrer sig

Kan lede både unge eventkoordinatorer og erfarne freelancere

Er god til at samarbejde på tværs af København og Jylland

Har sans for detaljer og forstår betydningen af grundig forberedelse

Tager ansvar og følger opgaver helt til dørs

Kommunikerer sikkert på dansk og engelsk

Har kørekort og er indstillet på at køre til arrangementer

Er fleksibel i forhold til enkelte tidlige morgener, aftener og weekender

Ikke er bange for at tage fat, når bilen skal pakkes, materialer skal opstilles, eller lageret skal organiseres

En arbejdsdag hos os

Ingen dage er helt ens.

Nogle dage møder du ind i Gothersgade og planlægger kommende arrangementer sammen med eventkoordinatorerne. Andre dage pakker du bilen og tager ud for at gennemføre et Stormester-event for 60 deltagere eller et stort Forræder-arrangement for flere hundrede medarbejdere.

Før eventet sikrer du, at kunden, instruktørerne og materialerne er klar. Under eventet er du den, der skaber overblik, energi og retning. Efter eventet følger du op og sørger for, at erfaringerne bliver brugt til at gøre næste levering endnu bedre.

Om AWA Teambuilding

AWA Teambuilding udvikler og leverer teambuilding og firmaevents i hele Danmark. Vi arbejder både med mindre teams og store virksomheder og har gennem mange år opbygget en bred portefølje af gennemprøvede og egenudviklede koncepter.

Vi er en mindre virksomhed med korte beslutningsveje, højt tempo og stor mulighed for at få indflydelse. Hos os bliver gode idéer hurtigt omsat til virkelighed, og du kommer tæt på både kunderne, produkterne og resten af teamet. Vi er desuden medlem af verdens største teambuilding netværk www.catalystglobal.com med kontorer i 50 lande.

Vores ambition er enkel: Vi vil levere femstjernede oplevelser – hver gang.

Arbejdstid og ansættelse

Stillingen kan være på 20–30 timer om ugen, men vi er også åbne for fuldtid, hvis du kan bidrage med den rette kombination af eventledelse, koordinering og ansvar.

Arbejdstiden varierer efter arrangementerne. Der vil være almindelige kontordage i Gothersgade, men også events på forskellige tidspunkter og lokationer.

Vi tilbyder:

En alsidig rolle med stort ansvar

En arbejdsdag med både mennesker, oplevelser og praktiske opgaver

Mulighed for at præge vores produkter og arbejdsmetoder

Tæt samarbejde med ejer, eventkoordinatorer og instruktører

En fast base midt i København

Mulighed for flere timer og større ansvar, hvis samarbejdet udvikler sig godt

Ansøgning

Send en kort ansøgning og dit CV til we@teambuild.cc

Du må også meget gerne vedlægge en kort video på 30–60 sekunder, hvor du fortæller, hvorfor du vil være god til at stå i spidsen for vores arrangementer.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jacob Palmqvist.

Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.

Læs mere om os på www.a-w-a.dk.