Erfaren og alsidig grafisk designer

Jyske Banks kommunikationsafdeling søger en grafisk designer til et vikariat på et år. Vi er på udkig efter en erfaren grafiker, som kan sit håndværk, og som kan tiltræde snarest.

Jyske Bank er en værdibaseret bank, og vores kommunikation og markedsføring sker altid med udgangspunkt i de værdier og den stærke kultur, der omgiver vores brand. Vi er en uhøjtidelig bank med holdninger og et klart ønske om at gøre vores interessenter klogere, og vi er ikke bange for at kommunikere politisk og værdiladet. Åbenhed og transparens er nøgleord i vores arbejde med kommunikation, og vores visuelle udtryk skal understøtte denne tilgang til formidling og branding.

Jobbet

Dit grafiske arbejde skal både bidrage til vores interne og eksterne nyhedsformidling, kampagner, kundekommunikation og events- og kundemøder. Kort sagt, mange af de touchpoints, man kan have med Jyske Bank – og hvor man ikke må være i tvivl om, at Jyske Bank er afsenderen.
Du skal kunne rykke hurtigt på produktioner til samme dag, mens du også arbejder på indholdet til større projekter, som udkommer om flere dage – eller uger. Du skal med andre ord være alsidig - og du skal forvente at sidde med mange forskellige opgaver.

Dine opgaver vil bl.a. bestå af:

  • At udarbejde grafisk materiale til præsentationer, rapporter mm.
  • Lave indhold til vores SoMe-kanaler i samarbejde med vores SoMe-team
  • Designe grafik til events, arrangementer og konkurrencer
  • Udvikling af emballager
  • Designe landingpages og e-mails
  • Skabe iøjnefaldende brochurer, rapporter, annoncer og plakater
  • Ad hoc-opgaver i samarbejde med det Grafiske Team.

Din profil

Vi søger en detaljeorienteret team-player, der sætter en dyd i altid at levere kvalitet. Du ved, hvad der er en flot grafisk opsætning, og det indblik tør du dele med dem, som du skaber indholdet sammen med. Du skal kunne arbejde selvstændigt ud fra briefs og skabe design fra bunden, der fungerer på tværs af kanaler. Du skal have styr på æstetik, design og funktion, være stilsikker i både print- og digital design - og samtidig være tro mod Jyske Banks identitet.

Du har en relevant uddannelse inden for grafisk design og minimum 5 års erhvervserfaring fra bureau eller lignende stilling. Du mestrer Adobe Creative Cloud, Primært InDesign, Photoshop og Illustrator, og Microsoft Office.

Afdelingen

Du bliver en del af vores kommunikationsafdeling, som er bannerføre for bankens kultur, og som varetager rammerne og indholdet i bankens interne og eksterne kommunikation. Du vil indgå i fagfællesskabet Corporate Communication & Creative, som tæller journalister, producere, fotografer, kommunikationskonsulenter og selvfølgelig art directors og grafikere.

Arbejdsstedet er i Jyske Banks Hjemsted i Silkeborg, med mulighed for en høj grad af fleksibilitet og frihed under ansvar. Se dine kommende kollegaer her.

Ansøgning

Ansøgningsfristen er d. 11.04.2023.