Film og TV elev
Brænder du for at lave dokumentarfilm? Hos Batavia Media har vi nu mulighed for at få en elev i Film og TV-produktion, som udgangspunkt til den første del af uddannelsen, dvs. i 2½ år.
Batavia Media søger en FTP-elev
Brænder du for at lave dokumentarfilm? Hos Batavia Media har vi nu mulighed for at få en elev i Film og TV-produktion, som udgangspunkt til den første del af uddannelsen, dvs. i 2½ år.
Hvilken type virksomhed, er vi?
Vi er en virksomhed der har eksisteret i 20 år og har en lang track record. Vores vigtigste kunder er interesseorganisationer, kommuner og offentlige institutioner, samt uddannelsessektoren. Vi producerer informationsfilm og undervisningsfilm, men også korte dokumentarfilm og explainere til sociale medier.
Vores tætteste samarbejdspartner er ungdomsmediet Seismo, som vi producerer video og foto til og som vi deler kontorlokaler med. Vi er også med til at lave live-streaming på Seismo og har en række events planlagt til efteråret. Du kan læse mere om os på www.batavia.dk og på ungdomsmediet Seismo www.seismo.dk
Hvad kommer du til at arbejde med som elev?
Som elev hos os er dit primære fokus på redigering. Men der vil også være dage hvor du enten kommer med på optagelser eller er med til forefaldende driftsopgaver i firmaet. Du får mulighed for at lære om alle dele af produktionsprocessen: idéudvikling, foto, lys, lyd og post-produktion.
Vi filmer på kameraer som Zcam E2 S6, Panasonic GH5 og Sony PMW-300, laver lyd på Sound Devices ekstern recorder, arbejder med gimbals og easyrigs, m.v.. Vi har også droneoptagelser inhouse. Med andre ord er der mange muligheder for at du kan lære og udvikle dig som elev hos os.
Hvilke kvalifikationer skal jeg have?
Du har kendskab til Premiere Pro og muligvis også After Effects og Photoshop. Du har kørekort eller mod på at tage det hurtigst muligt. Det er et plus, hvis du allerede har bestået grundforløbet på FTP-uddannelsen eller har anden produktionserfaring.
Vi forventer ikke at du er supermester til alt indenfor faget, men at du har stort gå-på-mod og lyst til at lære. Vores arbejdsdage er varierede og du skal derfor være fleksibel. Det vigtigste for os er, at du kan arbejde selvstændigt og at du er 100% holdspiller. Det er et krav, at du taler og forstår engelsk på et højt niveau, da nogle af vores opgaver er i udlandet.
Har vi fanget din interesse? Så send din ansøgning NU. Vi har travlt og vil gerne holde samtaler i uge 27. Opstart for stillingen er 2. august. Alle ansættelsesvilkår og løn er ifht. FTP-overenskomsten.
Send din ansøgning til: andreas@batavia.dk
For mere information
Andreas Hansen
Tlf. 31497442
Aida
Tlf. 53609273