Teaterhuset Filuren søger kommunikationsmedarbejder til visuel formidling (Løntilskudsstilling)
Er du berettiget til en løntilskudsstilling og virksomhedspraktik igennem din A-kasse? Er du uddannet i kommunikation, kultur, eller digital markedsføring og har du interesse for kultur og scenekunst?
Hvis ja, så kunne det være dig, vi står og mangler i vores PR- og marketingafdeling. Vi søger en kollega, der kan bidrage med gode ideer og eksekvering af content til Teaterhuset Filurens forskellige kanaler, med særligt fokus på det visuelle - både video og foto.
Kommunikationsmedarbejder til visuel formidling (Løntilskudsstilling)
Sted: Teaterhuset Filuren, Thomas Jensens Allé 2, 8000 Aarhus C
Er du berettiget til en løntilskudsstilling og virksomhedspraktik igennem din A-kasse?
Er du uddannet i kommunikation, kultur, eller digital markedsføring og har du interesse for kultur og scenekunst?
Hvis ja, så kunne det være dig, vi står og mangler i vores PR- og marketingafdeling. Vi søger en kollega, der kan bidrage med gode ideer og eksekvering af content til Teaterhuset Filurens forskellige kanaler, med særligt fokus på det visuelle - både video og foto.
Det er et krav, at du har et godt kendskab til/erfaring med videoredigering og billedbehandling. Derudover er det en fordel, hvis du kender til Meta Business. Generel erfaring med kommunikationsarbejde og interesse for kulturformidling er et plus, men nyuddannede har lige så gode muligheder for at komme i betragtning.
Vi sætter stor pris på nye input til indhold og platforme. Vi er en virksomhed med plads til pludselige indfald og rykker hurtigt på gode ideer. Ud over markedsføring vil stillingen også indeholde andre opgaver på teatret, såsom forberedelser til premiere, klargøring til forestillinger og andre forefaldende ad hoc opgaver i det administrative team.
Vi forventer, at:
… du hurtigt selv går i gang med opgaver, selvfølgelig efter instruktion.
… du er teknisk skarp og hurtig til at sætte dig ind i IT-systemer.
… du har erfaring med foto- og videoarbejde - enten gennem uddannelse, tidligere arbejde eller almen interesse.
… du kan se dig selv være en del af et fællesskab, der løfter i flok.
Om os:
Teaterhuset Filuren er: Et Lille Storbyteater, Kulturskole for teater og dans, SGK-talentprogram og udbyder af teaterpædagogiske forløb “I Skolen”.
Teatret co-/producerer hver sæson to professionelle børne- og ungdomsforestillinger og præsenterer både danske og internationale gæstespil. Kulturskolen har ca. 700 elever og I Skolen gennemfører årligt mere end 80 dramapædagogiske workshops ude på Aarhus’ skoler samt i forbindelse med egne forestillinger på teatret. Vi har derfor mange kontaktflader til forskellige målgrupper.
Ansættelsesforhold:
Stillingen er forventeligt 32 timer pr. uge og er til besættelse til december eller efter aftale. Kan du komme i virksomhedspraktik, vil en sådan kunne påbegyndes i starten af november.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn og religion til at søge stillingen.
Ansøgningsfrist er 15. oktober. Vi læser løbende ansøgningerne, så send hellere i dag end i morgen.
Samtaler forventes afholdt løbende og senest i uge 43.
CV samt motiveret ansøgning på ca. en A4 side (vi modtager også gerne en kombination af ultrakort tekst og video-ansøgning (via wetransfer) sendes til: teater@filuren.dk - skriv ”ANSØGNING LØNTILSKUD” i emnefeltet. For yderligere information om stillingen kontakt PR- og billetansvarlig Emil Krabbe Villadsen på ekv@filuren.dk // 2868 2698