Final Film søger erfaren filmfotograf
Brænder du for filmproduktion og er fyldt med kreative ideer? Vi søger en erfaren fotograf til vores team, som kan bringe sine færdigheder indenfor foto, lys og postproduktion i spil, så vi sammen kan skabe visuelle fortællinger, der rører og inspirerer.
Vi er et full-service produktionshus, der både arbejder gennem bureauer og direkte med virksomheder. Vores team er lille, men dynamisk, med flad struktur og brede kompetencer. Vi går altid efter at sætte vores eget præg på de produktioner, vi arbejder på – både store og små.
Ansvarsområder:
Som filmfotograf hos Final Film vil du få bredt ansvar og mulighed for at præge din stilling.
Dine hovedopgaver vil blandt andet være:
• Optage og producere videoer fra start til slut, herunder lysopsætning, kameraføring og lydoptagelse
• Efterbehandling af optagelserne med klipning, lyddesign og evt. color grading (erfaring med color grading er et plus)
• Samarbejde med teamet om idéudvikling, storyboard-skrivning og planlægning af produktioner
• Bidrage med kreative ideer til at optimere produktionernes visuelle udtryk
Kvalifikationer:
For at blive en del af vores team forventer vi, at du:
• Har solid erfaring med filmproduktion, herunder kamera- og lysarbejde
• Har flair for postproduktion, herunder redigering og lyddesign
• Har erfaring med at arbejde selvstændigt og tage ansvar for projekter
• Har kørekort (et krav)
• Tager initiativ og bidrager til et godt arbejdsmiljø
• Er fyldt med passion for film og medieproduktion
Vi tilbyder:
Hvis du kan se dig selv i rollen, tilbyder vi:
• Mulighed for personlig og faglig udvikling gennem spændende projekter og interne workshops
• En dynamisk og afvekslende hverdag med mange forskellige opgaver
• En fuldtidsstilling med fleksibilitet og frihed under ansvar
• Løn efter kvalifikationer samt sundhedsforsikring. Fleksible løsninger inden for pension – du vælger selv, hvor og hvordan dine pensionsmidler skal investeres – eller du kan få dem udbetalt som en del af din løn
• 6. ferieuge samt barnets 1. og 2. sygedage
• Overarbejde optjenes som afspadsering i forholdet 1:1
Arbejdssted:
Din daglige arbejdsplads vil være på Gasværksvej 5 i Aalborg, men optagelser kan foregå i hele Danmark. Der er også mulighed for hjemmearbejdsdage.
Tiltrædelse:
Snarest muligt.
Ansøgningsfrist:
Senest fredag d. 27. september, men ansøgninger vurderes løbende.
Ansøgningsproces:
Send os dit CV, en motiveret ansøgning og eksempler på tidligere arbejde, der viser dine færdigheder og din passion for film. Ansøgninger sendes til hello@final.dk og behandles løbende. Mærk mailen med “filmfotograf”.
Vi glæder os til at møde dig!