Foto- og videograf til TOUCHÉ
Brænder du for både foto og video – og vil du gerne være en del af et team, hvor dine idéer bliver til virkelighed?
Og er du vild med at skabe visuelle fortællinger, hvor æstetik, trends og kreativitet mødes? Så er det måske dig, vi leder efter!
Vi søger nemlig en foto- og videograf med opstart hurtigst muligt.
Her hos TOUCHÉ vil du blive en vigtig del af vores kreative maskinrum, hvor du får rig mulighed for at bringe dine idéer og evner i spil – både i optagelser, redigering og visuel konceptudvikling. Hos os er ingen dage ens, og du kommer tæt på både mode-, interiør- og livsstilsbrands, hvor du er med til at skabe indhold, der virker.
Det vil bl.a. være din rolle at…
- Skyde både fashion- og interiørbilleder samt producere videoindhold.
- Deltage i idéudvikling og konceptualisering sammen med vores AD’er og stylist.
- Redigere og efterbehandle dit materiale til brug på forskellige platforme.
- Være med til at bringe content til live på sociale og digitale medier.
- Bidrage til opbygning af vores scener og studier – og måske endda tage del i lidt kreativt håndværk sammen med vores hustømrer.
- Have mulighed for at byde ind på marketingopgaver og AI-relaterede projekter, hvis det er noget, du synes er spændende!
Vi forestiller os, at du…
- Har erfaring med både foto og video – og en portefølje, du er stolt af.
- Har blik for trends, detaljer og æstetik.
- Trives i kreative processer og samarbejder.
- Er selvstændig, initiativrig og ikke bange for at tage ansvar.
- Har lyst til at arbejde et sted, hvor vi hjælper hinanden og spiller hinanden gode.
Vi tilbyder…
- Et inspirerende arbejdsmiljø i Ry med studier, der hele tiden forandrer sig.
- Masser af kreative projekter og spændende kunder.
- Et tæt, sjovt og ambitiøst team, hvor der er højt til loftet.
- Mulighed for at dykke ned i både kreative, tekniske og strategiske opgaver.
- Verdens bedste frokostordning – den slags er jo vigtigt!
- Arbejdsplads blot 30 km fra Aarhus.
Om dine kommende kolleger og arbejdsplads
Vi er et hold af 7-10 specialister med hver vores spidskompetence inden for reklame, content, styling, AI og meget mere. Vi skaber stærke visuelle universer for mode-, interiør- og livsstilsbrands, og vi har egne studier og scener, der hele tiden opdateres med tidens trends.
Vi tror på tæt samarbejde, stærk faglighed og et nærvær, der både smitter af på vores kunder og vores hverdag sammen.
Som du nok kan fornemme, så vil du som vores foto- og videograf blive en del af et kreativt miljø med gode kollegaer. Og du vil hurtigt opdage, at der er en flad struktur her på bureauet, hvor vi gør alt for at spille hinanden gode med vores forskellige kompetencer. Og så er der altid plads til gode grin og højt humør – ja, det er indbegrebet af TOUCHÉ-ånden.
Skal jobbet være dit?
Hvis du godt kunne tænke dig at blive en del af vores kreative bureau, hvor mulighederne er vidtrækkende, men dine kolleger er helt nede på jorden, så tøv ikke med at sende din ansøgning, CV og portfolio til job@touche.dk senest 27/6 (Udfyld emnefeltet: Foto- og videograf).
Vi glæder os til at høre fra dig!