Fotojournalist
Er du kreativ, udadvendt og god til både at tage billeder og skrive? Så er det dig, vi søger som fotojournalist i Dansk Metals kommunikationsafdeling.
Vi søger en fotojournalist, der kan levere kreative og visuelt stærke løsninger til MetalMagasinet, der kan lave videoer til sociale medier og dække Dansk Metals mange arrangementer på en spændende måde.
Hovedopgaven består i at levere billeder og billedtekster til de fire årlige og segmenterede magasiner, som Dansk Metal udgiver til vores 105.000 medlemmer. Dagsordnerne og temaerne, der udgør historierne i magasinet, er mange; fokus på de faglærte uddannelser, lærlinge, efteruddannelse, spændende fagretningerne, et godt arbejdsmiljø, stolte faglærte, nye produkter og serivces og stærke tilbud til medlemmerne. Som fotojournalist hos os kan du se frem til oplevelser i hele Danmark og få et unikt indblik i en faglært verden.
Dansk Metals medlemmer er visuelt orienterede, og derfor betyder billeder og video meget på alle vores kanaler. Dine arbejdsopgaver vil primært bestå i at:
- udvikle historier sammen med resten af redaktionen
- finde kilder til magasinets forskellige formater
- tage rundt i Danmark for at fotografere medlemmernes hverdag til magasinet
- producere videoer til vores sociale medier, intranet og hjemmeside og dække Dansk Metals aktiviteter rundt omkring i landet
I løbet af det kommende år skal medlemsmagasinerne relanceres, og det spændende udviklingarbejde får du også en stor andel i.
Du kommer til at indgå i vores kommunikationsafdeling, hvor vi sidder 14 kommende kolleger og en leder og arbejder med blandt andet presse og intern og ekstern kommunikation for hele
organisationen. I redaktionsgruppen for magasinerne er der fire kolleger, der primært arbejder med magasinet.
Stillingen er på 37 timer. Ansættelsesdato er d. 1 september 2021 eller hurtigst muligt. Langt de fleste opgaver kan løses i hverdagstimerne, men du skal også være indstillet på, at nogle opgaver skal løses i de sene timer samt i udvalgte weekender.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte fotojournalist Simon Fals på 60388202.
Send gerne en motiveret ansøgning, dit CV samt et portfolio til jobikommunikation@danskmetal.dk. Send max. 20 siders portfolio.
Vi holder samtaler i uge 32.
Kørekort og egen bil er en betingelse i jobbet. Kilometerpenge afregnes særskilt.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Lidt mere om os…
Dansk Metal er en 132 år gammel organisation. Men vi ønsker hele tiden at forny os, og kommunikationsafdelingen forsøger at gå forrest på den front. Vores fortid har gjort os til den stærke fagbevægelse, vi er i dag. Men fremtiden skal skabe endnu mere værdi for de medlemmer, vi er til for.
Vi er en skøn arbejdsplads, der har til huse i dejlige, lyse omgivelser på Molestien i Sydhavnen. Afdelingen fungerer som et in-house bureau, og dine kommende kolleger har mange stærke forskellige fagligheder, som vi øver os i at få i spil hver eneste dag.