Grafiker - New Nordic Manufacturing

New Nordic er en hurtigt voksende international leverandør af urtebaserede kosttilskud. Virksomheden har for nyligt også lanceret naturlige og prisvindende skønhedsprodukter. Siden New Nordic blev grundlagt i 1990 har virksomheden været markedsledende indenfor kategorien, og kan findes på hylderne på apoteker samt i beauty- og helsebutikker i 41 lande. New Nordic har etableret sig internationalt via tilstedeværelse af lokale datterselskaber i de fleste europæiske lande, samt Canada, USA, Kina, Hong Kong og Australien.

Vi har travlt i vores kreative afdeling. Vi søger derfor en passioneret og ambitiøs grafiker som sammen med resten af New Nordic teamet skal være med til at løfte New Nordic til nye højder ved at sikre kvalitativt grafisk materiale til alle markeder og herved sikre brandets DNA og image. Du bliver en del af et dynamisk og effektivt marketing team, som varetager alt fra digital marketing til printmateriale.

Dine arbejdsopgaver

Stillingen vil være alsidig med forskellige grafiske opgaver, og dine primære ansvarsområder vil være:

  • Opsætning af sprogversioner til alle lande
  • Opsætning af digital materiale
  • Opsætning af diverse printmateriale
  • Opsætning af POS materiale

Din profil

Som person er du selvmotiverende og selvstændig i din måde at arbejde på og formår at styre og strukturere din kalender. Du trives i en servicefunktion og forstår vigtigheden af at være i tæt dialog med dine kollegaer i hele verden. Du overholder deadlines og trives med at have mange bolde i luften. Du elsker at skabe og du er perfektionist og detaljeorienteret ned til fingerspidserne. Du har et venligt sind og et smilende væsen.

Dine kvalifikationer

  • Du uddannet grafiker og har minimum 3 års erfaring med grafisk arbejde
  • Du mestrer InDesign, Photoshop og Illustrator (Adobe Creative Cloud)
  • Du kan kommunikere på engelsk i skrift og tale
  • Har du erfaring med redigering af videomateriale er det et plus

Ansøgning

Send din ansøgning med CV via e-mail til Josephine Hopkins, på josephine@newnordic.dk. Ansøgningen bedes mærket “Grafiker” i e-mailens emnefelt.

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Josephine Hopkins, på josephine@newnordic.dk.

Ansøgningsfrist: 27. januar 2023.