Grafiker søges til mediehus

Out of Home Media er Danmarks næststørste outdoor-udbyder, og vi søger med lys og lygte efter en grafiker, som ønsker at være en del af vores grafiske afdeling.

Om stillingen

 

Som grafiker hos Out of Home Media bliver du en del af et ungt team, hvor der er højt til loftet og fokus på fællesskab og nytænkning. Vi er en virksomhed i rivende udvikling og vi har fart på! Det er derfor vigtigt, at du er i stand til at arbejde selvstændigt, initiativrigt og holde hovedet koldt i pressede i situationer.

Out of Home Media har et søsterselskab ved navn Digital Media, som har fokus på online annoncering. Da den grafiske afdeling assisterer begge virksomheder, kommer du også til at beskæftige dig med den digitale verden.

Eksempler på arbejdsopgaver:

  • Udarbejdelse af reklamer til både online og offline brug
  • Udvikling af salgsmateriale herunder mockups
  • Visualisering af dækningsområder herunder rutekort
  • Billedredigering og klargøring af filer til print
  • Udarbejdelse af indhold til sociale medier
  • Som del af vores grafiske afdeling, får du samtidig muligheden for at være med til at sætte dit præg på firmaets grafiske profil

Vi kan tilbyde en spændende hverdag, hvor ikke to dage er ens. Vores kontor befinder sig på Østerbro og betegner os selv som en virksomhed med en flad organisationsstruktur. Hos os er der ikke langt fra idé til handling, så ligegyldigt om du kommer med idéer til effektivisering af arbejdsgange eller hyggelige firma arrangementer, er vi meget lydhøre.

Om dig

 

Om du er udannet multimediedesigner, grafiker eller autodidakt er for os uvedkommende - så længe du brænder for grafisk design.

Dine kvalifikationer:

  • Basisviden inden for Adobe Creative Cloud (Photoshop, Illustrator samt InDesign)
  • Basisviden inden for Microsoft Office (Powerpoint, Word)
  • Et godt øje for æstetik
  • Kendskab til WordPress, HTML, CSS samt HTML5-bannere er et plus
  • Lysten til at socialisere og drikke en øl i fredagsbaren er et plus

Out of Home Media som arbejdsplads

 

Out of Home Media blev grundlagt i 2014 og varetager i dag reklamepladser på 98% af danske busser, plakatpladser foran Nettos forretninger, DOOH skærme på Rådhuspladsen samt billboards i København. Vores mål er at udvikle og innovere på outdoor-markedet via kreativitet og konstant fokus på udvikling.

I Out of Home Media er vi +80 medarbejdere fordelt på vores to kontorer i Aarhus og København, der arbejder med salg af outdoor medier til en lang række spændende kunder og brands. Hos os bliver du en del af en stærk arbejdsfamilie og et unikt fællesskab, hvor vi motiverer hinanden og skaber resultater sammen – alt imens vi har det sjovt. Vi er åbne, dedikerede og målrettede. Vi motiveres af at gøre en forskel, og vi trives med frihed under ansvar. Derfor vil du også opleve, at der er højt til loftet og plads til at tænke nyt inden for dit område.

Er du interesseret?

 

Send din ansøgning, CV og portfolio til Senior Grafiker Stine Dorry Meulengracht Madsen på stm@outofhomemedia.dk. Vi afholder samtaler løbende.

Vi ser frem til at høre fra dig!