Grafiker - Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur

Grafiker på deltid til direktionssekretariatet i Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur

Vi søger en dygtig grafiker, der kan skabe lækker visuel formidling af SDFI’s arbejde med data og digital infrastruktur.

Vi er fem medarbejdere i Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs direktionssekretariat, der understøtter SDFIs direktion og har ansvaret for strategi, presse og kommunikation. Vi søger en grafiker, der kan sikre, at SDFIs visuelle identitet fremstår knivskarp.

Dine arbejdsopgaver

Som grafiker i SDFI kommer du bl.a. til at arbejde med:

  • Grafisk opsætning af SDFIs publikationer og strategier
  • Grafiske løsninger (såsom korte videoer i Canva) til brug for SDFIs LinkedInprofil
  • Præsentationslayout til brug for direktionen og resten af SDFI
  • Vedligeholde og opdatere SDFIs designguide
  • At spare med SDFIs medarbejdere om layout, grafik og formidling
  • At løse diverse ad hoc-opgaver vedr. layout og formidling

Din faglige og personlige profil

Det er vigtigt, at du er åben og imødekommende og kan gå i dialog med medarbejdere på alle niveauer i organisationen. Derudover er det en fordel, at du har erfaring med grafisk formidling fra en offentlig myndighed eller lignende.

Vi forestiller os, at du:

  • Har flere års erfaring med grafisk formidling
  • Er en haj til layout og grafik
  • Er serviceminded og har et godt humør
  • Kan skabe visuel formidling ud fra emner som geodata, digitalisering, teleinfrastruktur og data.
  • Har kendskab videoformidling og kan benytte designværktøjet Canva
  • Er god til at samarbejde med mange forskellige fagligheder

Vi er dine nye kolleger

Du kommer til at indgå i direktionssekretariatet, der har til opgave at understøtte SDFIs direktion og har ansvaret for styrelsens strategi. Der er fem medarbejdere i sekretariatet, som arbejder med klassisk direktionsbetjening, kommunikation, presse og organisationsudvikling.

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur forsyner den offentlige og private sektor med data af høj kvalitet. Vi er eksperter i data og digital infrastruktur, som gør det muligt at lave digitale løsninger, der gør Danmark til et bedre sted at leve.

Styrelsen er en del af Klima-, Energi- og Forsyningsmini­steriet, der står i spidsen for arbejdet med at reducere drivhusgas-udledningen med 70 pct. i 2030 og arbejder for, at denne reduktion understøttes af data.

Vi tilbyder dig

Du bliver en del af et sekretariat fyldt med energi og en fagligt engageret arbejdsplads med højt til loftet. Du kan forvente at blive udfordret, få et stort selvstændigt ansvar og blive udviklet og støttet af kolleger og chef. 

Dine løn- og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat på deltid som grafisk designer på ca. 8 timer om ugen i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og den relevante organisation med mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg. Som ansat hos os får du Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende insti­tutioner som ansættelsesområde.

Du bliver ansat fra den 1. juni 2023 - eller efter nærmere aftale.

Ønsker du yderligere oplysninger

Du er velkommen til at kontakte leder af direktionssekretariatet Peter Johnson på telefon 4049 1385.

Sådan søger du

Du søger jobbet online via linket ”Søg stillingen”. Vi skal have dine oplysninger, dokumentation for uddannelse, ansøgning og CV senest den 27. april 2023. Vi forventer at holde samtaler i uge 19.

 

Ministeriet ønsker at fremme mangfoldighed, hvorfor alle uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Viden om data der effektiviserer og skaber vækst
Vi skaber effektiviseringer i den offentlige sektor og vækst i samfundet gennem udbygning af den nationale datainfrastruktur og anvendelse af data, hvor nytten er størst. Vi har fokus på, at data er let tilgængelige via en sikker distribution, og at data kan deles og anvendes af mange på tværs af den offentlige og private sektor. Vi lægger i vores arbejde stor vægt på fællesoffentlige samarbejder og udviklingen af tværoffentlige digitale sammenhænge for data.

Læs mere på www.sdfi.dk
Følg os på LinkedIn.