Grafiker til marketing ved SPORT 24

Barselsvikar til SPORT 24 Marketing

Vi søger snarest en grafiker, der har lyst til at blive en del af Danmarks største sportskæde og ikke mindst en marketing afdeling med fart på.

OBS! Stillingen er en projektansættelse fra 7/11 2022-08/09 2023.

Vi er på jagt efter en m/k (du må gerne være nyuddannet) med faglig baggrund i det grafiske, stærk på billedbehandling, teknisk dygtig og med mod på at lære alt om opsætning af nyhedsmails – hvis det ikke allerede er i bagagen.
 
60-70% af opgaverne handler om nyhedsmails. Resten af tiden er primært digitale opgaver og vi har en stor ambition om at hele tiden udvikle os og blive endnu bedre, så det mindset må vores nye kollega også elske.
 

Du vil blive en del af vores Marketing team, som er et stærkt hold af 12 dygtige og erfarne medarbejdere, der hver dag gør alt for at sætte SPORT 24 og datterselskaber på landkortet – både i butikker og online.

 

Du vil arbejde med os fordi:

  • du har lyst til at arbejde i en ung, dynamisk virksomhed, der er i rivende udvikling
  • du vil være en del af en afdeling, der har berøring med stort set alle andre afdelinger i virksomheden, og ja vi har travlt, men aldrig for travlt til at grine sammen, mens opgaverne dribles i mål
  • du trives i en vinderorienteret organisation, hvor ordet ”muligheder” er vigtigere end ”begrænsninger”
  • du mener du kan gøre en forskel og ikke er bange for at knokle for det
  • du får stor medindflydelse og mulighed for at sætte dit eget præg på din arbejdsdag.  

Din hverdag bliver sammen med mere end 100 andre kollegaer på SPORT 24 hovedkontoret i Funder ved Silkeborg.  Vi tager godt imod dig og sørger for en tryg og lærerig opstart. 

 

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, sundhedssikring, frokostordning og en aktiv personaleforening og bor du fx i Aarhus vil der være mulighed for samkørsel, hvis du er interesseret i det.

 

Om os

SPORT 24 er sammensat af fem koncepter: SPORT 24, SPORT 24 OUTLET, SPORT 24 TEAM & BUSINESS, HSHOP samt G-Sport Danmark, som blandt andet håndterer Sportigan-kæden og SPORT 24 franchise.

 

Vi er 100% danskejet og vores hovedkontor og lager ligger i Silkeborg. På landsplan beskæftiger vi over 1000 dedikerede medarbejdere, som alle hjælper til med at give kunderne den bedste oplevelse, når der skal købes sportsudstyr og fritidstøj.

 

Ansøgningsfrist: 14. oktober 2022