Grafiker/DTP

Med god energi og en veludviklet æstetisk sans

”Det er din passion for smykker og din personlighed, der skal bære dig i det her job. Du kommer i hvert fald helt ind i hjertet af vores kollektioner,” fortæller virksomhedens grundlægger og kreative direktør, Lise Aagaard.

Trollbeads – Every story has a bead

Hos Trollbeads sætter vi en ære i at gå vores egne veje. Vi er ambitiøse og omhyggelige og gør os umage med alt, hvad vi foretager os. Det er den simple opskrift, som har taget os fra en mindre virksomhed med et originalt koncept til i dag at give kvinder over hele verden muligheden for at udtrykke deres individualitet og stil. Du finder dit nye kontor i hjertet af København, når du bliver en del af vores marketingafdeling. Afdelingen lægger linjen og er ansvarlig for den globale branding af Trollbeads.

Om stillingen

Vi søger en kreativ, dygtig og omhyggelig grafiker med sans for detaljen og en veludviklet æstetisk sans. Du er formentlig forholdsvis ”ny i gamet” med et par års erfaring, men dine tekniske kompetencer er på plads, både ved udvikling af materialer til tryk og til de digitale kanaler, og du er i stand til at arbejde selvstændigt og fokuseret. Billeder og film hos Trollbeads har et højt detalje- og kvalitetsniveau.

Der skal udarbejdes og rentegnes grafisk materiale til det fulde kommunikationsspektrum, fra det visuelle udtryk i butikken, digitalt content og print kampagner. Du får en kreativ rolle – med hensyntagen til vores visuelle guidelines og naturligvis med respekt for brandets DNA og historie.

Opgaver

  • Grafisk udvikling af printmaterialer og digitale materialer
  • Upload og styring af filer til vores distributør-site
  • Samarbejde med intern fotograf i idéudvikling
  • Samarbejde med digital afdeling om udvikling af site-assets
  • Assistere markeder i mindre dtp-opgaver
  • Assistere i billedretouche

Din profil

  • 1-3 års erhvervserfaring som grafiker/dtp
  • Kreativ, dygtig og pro-aktiv grafiker
  • Du brænder for produktet og bringer en god portion energi og entusiasme med på arbejdet hver dag
  • God forståelse for visual merchandising, både i butik og online
  • Kvalitetsbevidst og detaljeorienteret samt god til tjek af eget arbejde
  • Dansk og engelsk på højt niveau i både skrift og tale
  • IT-kundskaber: Adobe Creative Cloud (InDesign, Illustrator, Photoshop, XD), Microsoft Office
  • Som person har du gode samarbejdsevner og er loyal, fleksibel og inspirerende

Om virksomheden

Trollbeads A/S er en international smykkevirksomhed, der opererer over hele verden. Stilen er bohemian luxury, og vi lægger vægt på den højeste kvalitet i materialer og håndværk. Tonen er uformel, og tempoet er hektisk.

Vær med til at bære et stærkt koncept langt ud over landets grænser

Du skal blive vores nye kollega, hvis du gerne vil arbejde med design og et brand, som hele tiden udvikles. Det ligger der nogle spændende udfordringer i, som gør det sjovt at møde på arbejde hver dag. Og så bliver du samtidig en del af en helt fantastisk arbejdsplads, der er fuld af passion og kreativitet.

Læs mere på www.trollbeads.com samt følg os på de sociale medier.

Lønniveau
Efter kvalifikationer.

Arbejdssted
København K.

Starttidspunkt
Hurtigst muligt. Vi beder dig sende din ansøgning med det samme, da vi vil påbegynde interviewprocessen løbende.

Kontaktperson
Marketing Manager, Bettina Løvstrøm Pedersen

Ansøgning sendes til
blp@trollbeads.com.