Grafisk designer
Kan du lave kreative designs, der bevarer den røde tråde på tværs af digitale kanaler, så vil vi gerne høre fra dig
Vi søger en dygtig og erfaren Graphic Designer til at producere fængende design, som forstår målet om at skabe relevant indhold der engagerer kunden.
Jobbet
Du bliver en del af et inhouse marketingteam på 5 personer, der alle brænder for at markedsføre det gode budskab til vores kunder på tværs af markeder i Europa og Mellemøsten. Teamet har stor indflydelse på virksomhedens brandidentitet, og måden vi kommunikerer til vores kunder på, og du skal være med til at udvikle og optimere på dette. Vores webshop er en stor handelsplads med mere end 300.000 forskellige produkter, som vi hele tiden skal sikre, at vi genererer ny trafik til. Du vil samarbejde tæt med hele teamet i marketingafdelingen, for at sikre en tydelig sammenhæng og relevans i vores kommunikation og markedsføring.
Arbejdsopgaverne spænder bredt og vil i stor grad omhandle design af indhold til diverse digitale kanaler, som hjemmesider, nyhedsbreve, sociale medier m.v. Men du vil også bidrage til vores visuelle identitet og guideline heraf så vi sikrer en ensartet form at udtrykke os på. Derudover vil der være diverse designopgaver til præsentationer, visitkort, flyers og merchandise m.v.
Arbejdsopgaver
- Design og produktion af grafik til web, e-mail og sociale medier
- Design af fængende animerede bannere til brug i diverse annoncer
- Design og produktion af printmaterialer, herunder profilbrochure, produkt leaflets m.m.
- Design af indhold til Marketing Automation kampagneforløb
- Medvirkende til koordinering, planlægning og opfølgning af design opgaver
- Let videoproduktion
- Udvikling og vedligeholdelse af designmanual
- Udvikling og vedligeholdelse af generel corporate identity
Desuden vil der være diverse øvrige adhoc opgaver, på tværs af marketingteamet og i den øvrige organisation.
Om dig
Du har næse for godt design der skaber et wow-udtryk ved første øjekast. Du har erfaring med at designe sælgende budskaber, der fastholder kundens interesse på tværs af kanaler. Du har fuldstændig styr på Adobe Cloud pakken, da denne vil være dit daglige arbejdsredskab, men vi benytter også andre værktøjer i vores hverdag. Det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og prioritere dine opgaver, men du er også social og kan arbejde sammen med os andre i afdelingen. Du har en relevant uddannelse og erfaring fra en lignende stilling. Det er en fordel hvis du har erfaring fra IT eller anden teknisk branche, men ikke et krav.
Vi tilbyder
Hos os vil du få faglige udfordringer i en travl og alsidig hverdag, hvor to dage sjældent er ens. Du bliver en del af en professionel organisation, hvor vi lægger vægt på en god atmosfære og har fokus på trivsel og kompetence med mulighed for faglig og personlig udvikling. Du får løn efter dine kvalifikationer samt en god pensionsordning, og vi har en god kantineordning samt gode parkeringsforhold.
Opstart: Snarest muligt.
Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at kontakte Head of Marketing, Michael Toft på telefon 20 30 48 64 eller mail til mto@convena.com.
Er du interesseret?
Hvis du også synes, at dette lyder som et spændende og udfordrende job, så søg jobbet allerede i dag. Vi behandler løbende de indkommende ansøgninger med indkaldelse til samtaler. Alle ansøgninger behandles fortroligt.
Om Convena Distribution
Convena Distribution er en førende international it-distributør i Europa med mere end 18 års brancheerfaring. Vi er specialiseret i salg af it-reservedele, -komponenter og it-tilbehør, og vi har direkte distributionsaftaler med en række af verdens førende producenter som f.eks. HPE, HP Inc., Lenovo, Lexmark, Samsung og andre. Vi omsætter for DKK 600 mio. årligt og beskæftiger mere end 90 medarbejdere fordelt på 6 kontorer i Europa.