Grafisk designer
Skab kreative koncepter og løft brandingen af Danmarks 3. største turistdestination
Er du en visuel historiefortæller med en passion for design, der engagerer og inspirerer? Er du klar til at sætte dit kreative aftryk på Danmarks nordvestkyst og tage den visuelle identitet til nye højder?
Som grafiker hos Danmarks tredjestørste destinationsselskab bliver du en central del af vores marketingteam, der brænder for at formidle de gode oplevelser ved Nordvestkysten. Sammen med 4 engagerede kollegaer skal du styrke fortællingen om turismens fællesskab og autentiske oplevelser – året rundt.
Din profil
Vi søger en grafisk designer, der mestrer balancen mellem kreativitet og struktur. Du skaber visuelt indhold, der både inspirerer og engagerer, samtidig med at du sikrer, at det er tro mod vores brand og styrker vores visuelle identitet. Du har et skarpt øje for detaljer og evnen til at tænke i helheder. Med dine kreative løsninger løfter du brandet og sørger for, at det står genkendeligt og stærkt. Som person er du initiativrig, ansvarsbevidst og arbejder selvstændigt, men trives også i tæt samarbejde med dit team. Du forstår at arbejde inden for brandguidelines og kan samtidig tilføre kreative løsninger, der styrker og udvikler brandets visuelle identitet.
Eksempler på arbejdsopgaver
- Skabe visuelle identiteter og udvikle grafiske elementer til kampagner, events, projekter, sociale medier og digitale platforme.
- Design og layout af tryksager som brochurer, plakater og magasiner (Adobe InDesign) samt opsætning af rapporter og præsentationer.
- Optimere og tilpasse visuelt indhold til hjemmesider, apps og andre digitale medier for at sikre en sammenhængende brugeroplevelse.
- Samarbejde med teamet for at sikre visuel sammenhæng på tværs af kanaler.
- Løse ad hoc-opgaver efter behov
Din baggrund:
Det er et krav, at du har en relevant uddannelse indenfor grafisk design eller visuel kommunikation. Det er et plus hvis du også har kendskab til turismebranchen. Desuden vil det være en fordel, hvis du kan kommunikere på engelsk og/eller tysk samt at du har et kendskab til VisitDenmarks CMS-system (Drupal) men det er dog ikke et krav.
Hvad tilbyder vi:
Vi tilbyder et spændende og udfordrende job, hvor du vil arbejde på tværs af kommunegrænser indenfor en branche der lever af at sælge gode oplevelser. Du bliver en del af en inspirerende arbejdsplads, hvor tonen er uformel og der er højt til loftet. Du vil indgå i et team på tre kollegaer. Vi bor i idylliske omgivelser på Skeelslund udenfor Aabybro med kun 20 minutters kørsel ind til Aalborg, ligesom vi også har et mindre kontor i Lemvig og Hanstholm. Du vil skulle arbejde ud fra kontoret på Skeelslund.
Ansættelsesvilkår:
Stillingen er en fuldtidsstilling, og vi ønsker at besætte den hurtigst muligt og derfor foretager vi ansættelsessamtaler løbende. Løn og vilkår fastsættes efter dine kvalifikationer, og der er en prøvetid på 3 måneder. Stillingen er tidsbegrænset til 1 år.
Interesseret?
Send din ansøgning via QuickApply sammen med dit CV og andre relevante dokumenter. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores Senior Marketing Manager, på san@visitnordvestkysten.dk eller telefon 41 91 11 40.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist: 3-02-2025.