Grafisk Designer med motion graphics kompetencer

Hvad siger du til at arbejde med grafisk design, animerede bannere og videoer, og blive en del af et ambitiøst team i et internationalt og socialt miljø?

Omnigame søger en kreativ og teknisk dygtig grafisk designer til vores Commercial afdeling. Vi brander og markedsfører pip.dk, som er Omnigames onlinecasino, hvor danskerne kan blive underholdt med sjove og unikke spilleautomater, som vores dygtige spiludviklere producerer helt fra bunden.

Vi er på en vækstrejse og mangler derfor en grafisk og kreativ ressource til at få pip.dk godt ud over stepperne på alle de online kanaler, og evt. også offline.

Vores hovedkontor og det daglige arbejdssted ligger i Pilestræde i København K. Vi nyder godt af et hyggeligt kontormiljø, lækker frokostordning og masser af sociale arrangementer.

Vi har kollegaer fra over 10 forskellige lande. Vi er 50+ medarbejdere i København og er også repræsenteret i Polen, Rusland og Canada. Den daglige kommunikation i Commercial afdelingen foregår på dansk, men til alle fællesmøder, arrangementer og lignende, taler vi engelsk.

Om stillingen:

Som grafisk designer vil du være med til at præge størstedelen af vores marketingmateriale - web, outdoor, bannere, SoMe, nyhedsbreve m.m., og det kan være både alm. grafik, animerede html bannere og animerede videoer. Du bliver en del af et fantastisk team, hvor vi dyrker holdånden, og hvor vi arbejder tæt sammen for at tage de rigtige og ofte databaserede beslutninger. Sammen sørger vi ligeledes for den røde tråd og den høje kvalitet i al vores output.

Stillingen refererer til Omnigames Head of Digital Marketing, Charlotte Møller Hansen.

Arbejdsopgaver:

Til dagligt vil du arbejde med opgaver som f.eks.:

  • Grafisk design til website, SoMe, nyhedsbreve og digitale annoncer
  • Animerede html-bannere til Display Ads/Programmatic
  • Idéer til kreative kampagnekoncepter f.eks. bonustilbud, spillanceringer mv.
  • Grafik og video til SoMe-opslag f.eks. konkurrencer
  • Diverse grafiske og kreative opgaver

Dine kvalifikationer:

Vi forestiller os, at du har minimum 3-4 års erhvervserfaring fra en lignende stilling, og derudover at:

  • Du er kreativ, originalt tænkende samt har gåpåmod
  • Du er fleksibel og indstillet på at arbejde i et travlt miljø
  • Du er selvkørende samt god til at arbejde struktureret og nå deadlines
  • Du har erfaring med grafisk design og animation
  • Du har erfaring med visuelle virkemidler indenfor marketing
  • Du har erfaring med Adobe Creative Suite og er rutineret bruger af Photoshop og After Effects. (Det er desuden et plus, hvis du har erfaring med Animate)
  • Du har flair for motion graphics og layout
  • Du har god teknisk indsigt

Hos Omnigame får du mulighed for at:

  • Arbejde i et fantastisk og uformelt miljø, hvor vi kan lide at have det sjovt, mens vi arbejder dedikeret mod vores fælles mål
  • Blive hørt og påvirke virksomheden
  • Sparre med passionerede, internationale kolleger i alle aldre
  • Lære mere om grafik, video/ animation, frontend, design og spiludvikling
  • Få en god løn efter dine kvalifikationer
  • Få fleksible arbejdstider og mulighed for at arbejde hjemmefra
  • Deltage i vores medarbejder-optionsprogram

Søg stillingen:

Du kan ansøge om stillingen via "Søg jobbet online" nedenfor. Vedhæft dit CV og en motiveret ansøgning.

Tiltrædelse: Snarest muligt
Arbejdstid: Fuldtid
Arbejdssted: Pilestræde 52A, 1112 København K.
Virksomhedens størrelse: 50+ kollegaer

Kontaktoplysninger:

Charlotte Møller Hansen - Head of Digital Marketing
E-mail: cmh@omnigame.dk
Telefon: 42 22 55 53

 

Søg jobbet online