Grafisk designer / Studiejob

Dansehallerne søger en kreativ og selvstændig grafisk studentermedhjælper til august 2021, som har lyst til at udvikle sine grafiske kompetencer inden for arbejdsområderne branding, konceptudvikling & koordinering.

OM STILLINGEN

Som grafisk studentermedhjælper hos Dansehallerne vil du få som hovedopgave at tilpasse vores kommende nye visuelle identitet til Dansehallernes kommunikationskanaler samt skabe en kontinuerlig rød tråd for alt visuelt content. Du vil derfor både komme til at arbejde under fastlagte guidelines, men også have fordybende opgaver, hvor egne idéer kommer i spil.

Som grafisk studentermedhjælper vil du arbejde tæt sammen med Dansehallernes Kommunikationskoordinator omkring branding af organisationen og få sparring på konceptudvikling og det generelle visuelle narrativ på Dansehallernes kanaler. Derudover vil du være i dialog med Dansehallernes producenter og varetage grafiske opgaver, som knytter sig til de enkelte forestillingers visuelle udtryk.

DINE OPGAVER VIL VÆRE…

  • Grafisk implementering af visuel identitet på kommunikationskanaler som website, nyhedsbrev, sociale medier og lignende.
  • Udvikling af fængende content i henhold til branding og strategiske markedsføringsmekanismer.
  • Konceptudvikling af kampagner og annoncering.
  • Grafisk design/opsætning af plakat, flyer og lignende.
  • Koordinering og planlægning i samspil med producenter.
  • Diverse grafiske ad-hoc opgaver.

VI TÆNKER, AT DU…

  • Er i gang med en relevant uddannelse inden for grafisk og/eller interaktiv design.
  • Er erfaren bruger af Adobe-pakken (især skarp til Illustrator, InDesign og Photoshop).
  • Gerne vil arbejde med både stillgrafik og animationsgrafik.
  • Har lyst til at udvikle kompetencer inden for grafisk konceptudvikling og koordinering.
  • Kan arbejde selvstændigt og tænke 3-4 skridt frem i processen.
  • Har æstetisk sans og blik for detaljen.
  • Har en forståelse for dansens og koreografiens virke samt en grundlæggende interesse for kunst og kultur.
  • Har minimum 1 år tilbage af dit studie.

DET TILBYDER DANSEHALLERNE

Hos Dansehallerne giver vi dig mulighed for at sidde med en bred vifte af arbejdsopgaver, som kan styrke din forståelse af koncept- og designprocesser, og som kan udvikle din portefølje. Derudover får du rig mulighed for at prøve dine kreative idéer af i praksis og få en større indsigt i de processuelle mekanismer i en organisation.
Hos Dansehallerne lægger vi stor vægt på et uformelt og inkluderende arbejdsmiljø, hvor faglig sparring og social trivsel er i højsæde. Rammerne er frie, og der er højt til loftet.
Stillingen er på 12 timer om ugen, og vi tilpasser din arbejdstid med dit studie. Stillingen er af 1 års varighed med mulighed for forlængelse. Løn efter aftale. Opstart forventes til august.

SÅDAN SØGER DU

Send en kort ansøgning, cv og portefølje til dbl@dansehallerne.dk. Mærk emnefeltet “Ansøgning grafisk studentermedhjælper”. Frist for ansøgning er 18. juni kl 12. Bemærk venligst, at vi afholder samtale løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Ditte Blom via dbl@dansehallerne.dk.

Dansehallerne opfordrer alle uanset køn, etnicitet, religion, handicap og alder til at søge.